Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Oldtiden var fyldt med miljøsvin

Mange tror i dag, at oldtidens grækere og romere levede i perfekt harmoni med naturen. Men forskningen afslører det modsatte. Antikkens folkeslag drev rovdrift på naturen og var årsag til, at landskaber samt plante- og dyreliv blev ændret for altid.

Getty Images

Vilde dyr blev slagtet for sjov

Nedslagtningen af titusinder af vilde dyr i Romerrigets arenaer ændrede Middelhavsregionen for altid. De første dyrekampe – venationes – i Rom blev afholdt i år 186 f.Kr., da feltherren Marcus Nobilior lod løver og pantere dræbe af professionelle jægere.

Det blodige show blev en stor succes. I år 169 f.Kr. afholdtes et endnu større show, hvor 63 leoparder og 40 bjørne under publikums brølende jubel blev slagtet i arenaen.

For at opnå folkets gunst måtte magthaverne konstant finde på stadig blodigere underholdning. Hærføreren Pompejus lod således i år 55 f.Kr. 600 løver og 20 elefanter spidde i Circus.

Politikeren Cicero skrev med afsky om drabet på elefanterne, der i dødsangst trompeterede hjerteskærende:

“Hvilken glæde kan en mand af kultur opnå, når et så fremragende dyr gennembores af et jagtspyd?”

Dyrekampenes popularitet bevirkede, at Roms nærområder snart blev tømt.

Fx nægtede Cicero som provinsguvernør i Kilikien i nutidens Tyrkiet at lade sine folk indfange flere leoparder til arenaen, da der stort set ingen var tilbage.

I stedet blev Nordafrika det primære jagtområde, og da Colosseum i år 80 e.Kr. blev indviet, måtte 9.000 dyr lade livet.

Den rekord­ slog kejser Trajan 27 år efter, da han lod 11.000 dyr slagte. Eksperter gætter på, at mindst 2,5 mio. dyr blev dræbt i de romerske arenaer i de godt 700 år, dyrekampene foregik.

Med hunde, økser og spyd jagede romerne og grækerne de vilde dyr, som i forvejen var udsatte, fordi deres habitater blev færre og færre.

© Shutterstock

Vildtet blev nådesløst jagtet

Roms dyrekampe var ikke den eneste årsag til udryddelsen af dyrearter. Grækerne og romerne jagede som sport især de store dyr, som blev presset ud af deres habitater.

I 300-tallet e.Kr. klagede en forfatter over, at elefanterne var forsvundet fra Nordafrika, løverne fra Grækenland og flodhestene fra Nilen.

Antikkens dyrearter forsvandt

Frem til omkring Kristi fødsel strejfede løver rundt i Grækenland, mens vilde æsler og næsehorn græssede på Nordafrikas sletter.

Efterhånden som Romerriget ekspanderede, blev de og mange andre dyre­arter udryddet. Som en af antikkens digtere skrev om Nordafrika:

“Dine sletter bliver ikke længere besøgt af dyreflokke, du ryster ikke længere under løvernes brøl, for kejseren har fanget et enormt antal i net”.

Arenaens dyr flåede hinanden

Romerne udsultede de dyr, der skulle kæmpe i arenaen, så de vilde af sult gik i kødet på hinanden. Alt fra flodheste til bjørne og tyre endte i “dødens arena”.

Bridgeman & Shutterstock

5 uddøde dyr

1. Leopard

Navn: Panthera pardus

Område: Grækenland

Beskrivelse: Forskerne er uenige om, hvornår den europæiske leopard uddøde. Leopardknogler fra Grækenland er dog blevet dateret til århundredet e.Kr., og det tyder på, at de sidste blev udryddet i oldtiden.

Bridgeman & Shutterstock

5 uddøde dyr

2. Løve

Navn: Panthera leo europaea

Område: Grækenland og Balkanområdet

Udryddelse: Ifølge filosoffen Aristoteles (384-322 f.Kr.) levede der løver i Grækenland på hans tid. Omkring 100 e.Kr. havde intens jagt dog udryddet de sidste løver i Europa.

Bridgeman & Shutterstock

5 uddøde dyr

3. Bjørn

Navn: Ursus arctos crowtheri

Område: Nordafrika

Udryddelse: Den brune bjørn levede oprindeligt i hele Nordafrika fra Marokko til Libyen. Romerne drev rovdrift på dyret, så det til sidst kun fandtes i Atlasbjergene. De sidste uddøde i 1800-tallet.

Bridgeman & Shutterstock

5 uddøde dyr

4. Næsehorn

Navn: Ceratotherium simum

Område: Nordafrika

Udryddelse: Næsehornet fandtes ifølge antikke kilder i oldtidens Nordafrika. Alt tyder på, at romerne udryddede dyret i regionen.

Bridgeman & Shutterstock

5 uddøde dyr

6. Elefant

Navn: Loxodonta africana pharaoensis

Område: Nordafrika

Udryddelse: Den nordafrikanske elefant levede i store dele af Nordafrika. Det enorme dyr blev i oldtiden brugt til krig, men også jagtet. Det uddøde, kort efter at romerne indtog regionen.

Bridgeman & Shutterstock

Millioner af træer gik op i røg

Oldtidens største miljøsynder var metalindustrien. For at udvinde fx jern eller sølv byggede romerne og grækerne skaktovne, som blev varmet op til over 1.000 grader. Varmen kom fra trækul – i ekstreme mængder.

For at producere blot ét ton trækul krævedes syv tons træ. Athens berømte sølvminer i Lavrio producerede årligt 2,6 tons sølv, hvilket ifølge forskerne har krævet over 5.000 tons træ.

Tilsvarende afbrændte den romerske jernudsmeltningsby Populonia nord for Rom per år, hvad der svarede til den årlige trætilvækst i et skovområde på 4.000 km² – svarende til 10 pct. af Danmarks areal.

I alt regner arkæo­logerne med, at metalindustrien i den græsk-romerske periode nåede at fælde mindst 280.000 km² skov rundtomkring i Middelhavsområdet.

Metaludsmeltningen skabte også ekstremt giftige gasser. Sølvmalm indeholder fx store mængder bly, som under smelteprocessen delvist fordamper.

Alene sølvudsmeltningen ved den romerske Rio Tinto-mine i Spanien sendte så meget bly op i atmosfæren, at forskerne har kunnet måle det i Grønlands indlandsis.

Oldtidens grækere blev mestre i at hugge blokke løs fra bjergene ved hjælp af hakker og trækiler.

© Lotte Nybo/Historie & Deutsches Archäologisches Institut

Mægtige bjerge blev hugget i småstykker

Til templer og andre pragtbyggerier brød først grækerne og senere romerne hele bjerge af kalksten og marmor ned. Alene til Parthenon-templet udhuggede græk­erne 20.000 tons marmor nord for Athen.

I et kalkstensbrud nær den sicilianske by Syrakus vurderer forskerne, at over 112 mio. tons sten er blevet brudt i oldtiden.

Romerne elskede ligesom grækerne marmor og byggede gigantiske templer overalt i imperiet. De to folkeslags destruktive jagt på marmor og andre stenarter dannede evige ar i landskabet.

Metaljagt skabte månelandskaber 

Grækernes og især romernes mineindustrier var imponerende, men også ekstremt ødelæggende. I århundredet før Kristi fødsel udvandt romerne 50 tons sølv årligt.

Hvert ton sølv krævede, at omkring 100.000 tons klippe blev fjernet.

Mest ødelæggende var romernes hydrauliske minedrift, hvor de med vand skyllede hele bjerge af grus og sten væk.

Fra Jordan i syd til England i nord ligger mange af romernes tidligere mineområder i dag tilbage som månelandskaber.

Landbrug skabte stenørkener

Grækenland, Spanien og Nordafrika var engang dækket af frodige skove, men skovene blev fældet­ for at gøre plads til landbrug. Skovhugsten medførte katastrofal og varig jorderosion.

Omkring år 360 f.Kr. skrev den græske filosof Platon sørgmodigt om de tider, da Grækenlands bjergområder var dækket af skov: “Det, som nu kan ses, ligner sammenlignet med før en syg mands afpillede krop – alt fedtet og den bløde jord er forsvundet”.

Enorme områder var nemlig blevet skovet for at skabe plads til landbrug og græsningsarealer. Da træerne forsvandt, vaskede vinterregnen over tid overfladejorden ned i floderne og videre ud i havet. Tilbage lå den rå klippegrund, hvor kun buske og krat kunne gro.

Romerne begik samme fejltagelse som grækerne og fældede store skovområder i bl.a. Italien, Spanien og Portugal med lignende resultat.

Endnu værre gik det, da de indtog Nordafrika, som mange steder var dækket af frodige skove. Digteren Lucan beskrev, hvordan Marokkos træer forsvandt: “Ind i disse hidtil ukendte skove kom vores økser: Vi finder bordene til vores banketter ved verdens ende”.

I stedet for skoven plantede romerne hvede­, men uden skov opstod erosion, og den frodige jord endte over tid i Middelhavet.

Erosion: Landbrug skabte stenørkener

Med økser og save fældede bønderne regionens skove.

Scala Archives

1. Uberørt skråning

Oprindeligt var Grækenlands bakkeskråninger dækkede af skov, som fastholdt jorden. Når det regnede, holdt skoven på vandet og frigav det langsomt i små bække.

Scala Archives

1. Uberørt skråning

Skoven består af store og mindre løvfældende træer­, heriblandt eg. Jord i et lag på op til et par meters dybde ligger oven på klippen, fastholdt af vegetationen.

Scala Archives

2. Skovet skråning

Da skråningernes træer blev fældet, udtørrede de små bække om sommeren. Om vinteren vaskede regnskyl langsomt det knastørre jorddække ned ad skråningen.

Træerne fældes, og i stedet bruges jorden til afgrøder eller græsningsareal.

Scala Archives

2. Skovet skråning

Regnvand løber uhindret ned ad bakkeskråningen i kraftige strømme og river mere og mere jord med sig. Floden bliver endemål for både regnen og den medfølgende jord.

Scala Archives

3. Jordlag væk

Over tid skyllede regnen al den frugtbare jord ned ad skråningen og videre ned i floden. Tilbage lå den rå klippegrund, som hverken korn eller træer kunne vokse på.

Jorden er skyllet bort. Kun hårdføre buske og krat kan vokse på skråningen.

Scala Archives

3. Jordlag væk

Floden sender det meste af jorden videre­ ud i havet, men en del ophober sig også langs flodens bredder.

Scala Archives
© Scala Archives & Corbis/AOP

Husdyr dræbte skoven

  • Køer foretrækker at spise frisk græs og blade. Derfor skar bønderne træernes grene af eller fældede dem helt, så de store dyr kunne græsse uhindret på de sårbare bjergskråninger.
  • Får æder græs helt ned til jordbunden og river ofte rødderne på stort set alle planter op. Fårehyrderne brændte derfor træer og anden vegetation af for at skabe gode betingelser for græsvækst.
  • Grise elsker træernes frø, fx agern, kastanjer og bog, så svinehyrderne drev dem ind i skoven, hvor de ødelagde de frø, som skulle sikre ny trævækst.
  • Geder er det suverænt mest destruktive husdyr og kan æde stort set hvad som helst på deres vej. Buske og unge træer er geders favoritspise, og i fældede skovområder forhindrer de derfor, at skoven kan genrejse sig.

Jorden døde ud

Landbrugets ekspansion endte katastrofalt mange steder. Skovfældningen gav på kort sigt god landbrugsjord. Det medførte imidlertid også jorderosion, og uden nøje pleje blev den tilbageblivende jord udpint.

Mod slutningen af den romerske periode var problemet så stort, at bønderne i stort antal forlod deres marker og i stedet opdyrkede ny jord andetsteds, indtil også den døde ud.

Det gik især ud over Nordafrika, som i sin tid blev kaldt “Romerrigets brødkurv”. Her drev jorderosion og invasioner bønderne væk, og ørkenerne i syd indtog de før så frugtbare jorde.

Ruinerne af de romerske landbrug i Nord­afrika er i dag omgivet af ørkenlandskaber.

© Scala Archives

Læs også:

Hjerne psykologi historie
Videnskab

Din hjerne er et primitivt dyr

13 minutter
Romerriget

Circus Maximus genopstår i Rom

2 minutter
Romerriget

Millioner valfartede til Circus Maximus

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul