Romerne blev ædt op af indvoldsorm og parasitter
Bændelorm, piskeorm, væggelus og lopper var hverdag i Romerriget, hvor øget fokus på personlig hygiejne og renovation kun gjorde ondt værre.
Den personlige hygiejne var måske alligevel slet ikke så god i Romerriget.
Renligt rygte krakelerer
Akvædukter til rent vand, offentlige badeanstalter, toiletter med skyl, kloakering og organiseret renovation i byerne. Romerne hyldes for at være de første, der indførte væsentlige forbedringer inden for renlighed og hygiejne.
Men nu viser en stor ny analyse af arkæologisk data, at folk i Romerriget var massivt plaget af væmmelige ubudne gæster i og på kroppen.
Det er Cambridge Universitys tidsskrift, Parasitology, der har offentliggjort de overraskende resultater baseret på Dr. Piers Mitchells undersøgelse af fund i en lang række udgravninger. Og resultaterne er entydige.
Udgravninger afslører ormefest
De fleste indvoldsorm har et højt indhold af stoffet kitin i deres ydre skelet, og kitin nedbrydes kun meget langsomt over tusinder af år.
Det har givet et meget præcist billede af udbredelsen af disse blinde passagerer. Der var en alle steder en overrepræsentation af spolorm, piskeorm, bændelorm og ringorm samt beviser på vid udbredelse af både lus og lopper.
Faktisk viser analyseresultaterne, at romerne i langt højere grad end det var tilfældet i både jernalderen og den europæiske middelalder, hvor hygiejnen var helt i bund, slæbte rundt på parasitter, indvoldsorm, lus og lopper. Og årsagen skal paradoksalt nok findes i den øgede fokus på renlighed og renovation.
Fra kloakken til kålmarken
Opsigtsvækkende fund i hundredvis af udgravninger på 10 forskellige udgravningssteder, der tidligere hørte under Romerriget, viser således en stor mængde rundorm og piskeorm.
Både rundorm og piskeorm spredes gennem menneskelig fæces - særligt når dette kommer i kontakt med fødevarer. Det får Dr. Mitchell til at konstatere, at særligt romernes introduktion af renovation i byerne var den direkte årsag til den store spredning af disse orm.
Når byboernes affald blev kørt ud af byerne, blev det helt naturligt spredt på markerne som ganske effektiv gødning. Det gav langt højere udbytte på markerne og dermed mere føde til riget, men denne praksis var samtidig den perfekte spredningsmekanisme for ormene.
Badeanstalter var parasitsupper
Forskningen fra Cambridge University og talrige fund af blandt andet lusekamme med luseæg peger samtidig på, at de ellers højt besungne offentlige badeanstalter i romertiden faktisk var fyldt med lus, lopper, fladlus og væggelus.
Badevandet gjorde folk renere, men da det næppe blev udskiftet flere gange dagligt var det også den perfekte smittekilde og sørgede for, at lus og lopper kunne sprede sig med lynets hast.