Hvis nogen fortalte dig, at du lugtede lidt af hvalbræk, ville du nok blive temmelig fornærmet. Men sådan var det ikke i Romerriget. Her brugte rige mennesker efter alt at dømme parfume, der indeholdt hvalbræk.
Sidste år åbnede arkæologer en romersk sarkofag i den franske by Autun. I graven lå en smuk, lille glasvase, og nu har analyser af indholdet afsløret, at vasen havde indeholdt ambra. I århundreder gik ambra under det noget misvisende navn hvalbræk.
Ambra dannes i kaskelothvalens tarme, og her lægger det voksagtige sekret sig om skarpe genstande som eksempelvis blæksprutte-næb, der ellers risikerede at skære hul i hvalens tarme. Ambraklumper kan veje over 100 kg, men varen var vanskelig at få fingre i og derfor særdeles eksklusiv.
I en lille 12 cm høj glasvase fra 300-tallet e.Kr. fandt arkæologerne indtørret ambra.
Ældste fund i Europa
Fra gamle kilder ved historikere, at europæerne købte ambra i 400-tallet e.Kr. og anvendte den til flere forskellige formål: I parfume og elskovsmidler og som røgelse og krydderi i madlavningen. Det er nærliggende at antage, at romerne benyttede de ravfarvede klumper til nogle af de samme formål.
Ingen skriftlige kilder fra antikken omtaler dog, hvad romerne brugte ambra til. Glasvasen fra Autun (byen hed Augustodunum i romersk tid) stammer fra 300-tallet, og dateringen gør ambrafundet til det hidtil ældste i Europa.