Romerne havde faste pladser i teatret
Når den græskfødte romer Lukios gik i teatret i Pergamon, vidste han altid, hvor han skulle sidde. Tyske arkæologer har udgravet Lukios’ sæde i oldtidsbyens amfiteater, og på ryglænet står hans navn indgraveret med græske bogstaver.
I det 2. århundrede e.Kr., hvor Lukios levede, talte Pergamons indbyggere stadig græsk. Siden år 88 e.Kr. havde bystaten ganske vist været en del af Romerriget, men den havde en århundredlang historie som græsk bystat i Lilleasien.
Lukios var velhavende nok til at købe sæsonkort til teatret, men hans sæde befandt sig ikke på en af de dyreste rækker tættest på scenen. Han måtte nøjes med at sidde i en sektion højere oppe.
Fra sit VIP-sæde må Lukios have overværet alt fra gladiator- og dyrekampe til teaterstykker og stort anlagte søslag. Skibe sejlede i Pergamons amfiteater, fordi der kunne ledes vand ind i det.
På ryglænet til Lukios’ VIP-sæde står de græske bogstaver Λούκιος, der betyder Lukios. Den velhavende romer medbragte selv puder til at sidde på.
Teatret var en kopi af Roms Colosseum
Langtfra alle borgerne i Pergamon havde dog ligesom Lukios faste pladser i byens amfiteater.
“De ønskede at bygge en kopi af Colosseum her, der skulle besøges af alle samfundets lag”, forklarer Felix Pirson fra Det Tyske Arkæologiske Institut.
Men pøbelen sad ikke sammen med fine folk i romertiden.
“Folk fra de øverste klasser og vigtige familier havde private sæder, i specielle sektioner, med deres navn indgraveret på dem”, forklarer Pirson.
