Romerrigets borgere var overladt til sig selv, når det gjaldt om at beskytte deres familier og ejendele mod kriminelle. Velhavere lod slaver bevogte hjemmet, men heller ikke slaverne kunne husejerne altid stole på.
Mange romere valgte derfor at barrikadere sig bag lås og slå, og imperiets låsesmede havde travlt med at udvikle stadig sindrigere låsemekanismer.
Klik på videoen, og udforsk en romersk hængelås
Denne romerske hængelås er fundet i legionsbyen Carnuntum i den østlige del af nutidens Østrig. Låsekassen er beskyttet af ansigtet af en gudinde og kan vippes op, så ejeren kan sætte nøglen i og åbne låsebøjlen bagpå. Hængelåsen er ca. 4 cm høj. © Landessammlungen Niederösterreich, Niederösterreich 3D
De tidlige låse var lavet af træ og bestod blot af en slå monteret horisontalt på indersiden af døren. Når husets ejer forlod huset, skubbede han en primitiv nøgle gennem et lille hul i døren.
Nøglen var en L-formet metalstang, som på den korte side havde to-fire små tænder. I træslåens underside sad der tilsvarende fire små huller, og når nøglen fik fat i hullerne, blev det muligt manuelt at skubbe slåen ind i en udhuling i dørkarmen og dermed låse døren.
Det krævede imidlertid ikke noget romersk forbrydergeni at lirke spærringen op – det krævede blot tålmodighed.
Låsesmedene indså, at for at gøre låsen sikrere måtte de gøre det sværere at kopiere nøglen. Løsningen blev derfor – ligesom i dag – at gøre nøglens tænder helt unikke, så låsen kun kunne åbnes med netop den nøgle.
Udforsk en romersk nøgle
Denne romerske nøgle er fundet i legionsbyen Carnuntum og stammer fra 100-tallet e.Kr. Den kaldes en ringnøgle, fordi den kunne bæres som en ring eller i en kæde omkring halsen. Nøglen har hele 10 tænder sat i et særligt mønster, som svarede til et lignende mønster i selve låsen. © Landessammlungen Niederösterreich, Niederösterreich 3D
Alt kunne låses inde
De nye låsetyper blev lavet i jern, men derudover mindede de almindeligste om de gamle af træ.
Låsen bestod således stadig af en slå eller en bolt, som vha. nøglen kunne skydes til side og dermed låse døren.
Men selv med dørene låst og boltet følte romerne sig ikke sikre.
VIDEO: Sådan virkede romernes låsesystemer
I denne video kan du se, hvordan romernes mest udbredte låsetype fungerede.
For yderligere at sikre deres værdier forsynede de også deres kister og skrin med små låse. De dyreste kister havde indbyggede låse, der fungerede meget lig hoveddørens lås.
Forskellen var blot, at de var så små, at nøglerne kunne bæres som en fingerring eller i en kæde om halsen.
Det gjaldt også nøglerne til de hængelåse, som låsesmedene lavede. Låsene kunne være så små, at de kunne tages med på rejsen og dermed beskytte romerne, hvor end de kom frem.
Som en ekstra sikring var nogle huse forsynet med et særligt rum til ejerens værdisager.
Det gjaldt fx det såkaldte Menanders hus i Pompeji.
Her kunne ejeren, rigmanden Quintus Poppaeus, opbevare sin formue i et rum med tykke vægge anlagt i husets kælderetage – naturligvis under lås og slå.
Velhavende romere opbevarede deres værdier i tunge pengekister, som også kunne låses. Kisten her er fra Pompeji.