De romerske legionære var toptrænede soldater, der udgjorde ryggraden i Romerrigets hær – grundlaget for hele det store imperium.
Fundet af en legionærs lønseddel i Israel viser dog, at de omkring 125.000 professionelle soldater langt fra fik en løn, der afspejlede deres betydning for imperiet – især ikke efter staten havde modregnet alle udgifter.
Udgifter åd hele lønnen
I de seneste år har israelske arkæologer gennemført adskillige udgravninger ved resterne af det jødiske fort Masada, som ligger ud til Det Døde Hav.
Masada blev i 66 e.Kr. indtaget af jødiske oprørere, som ville af med de romerske besættere. Imperiets soldater omringede fortet i 73 e.Kr. Og efter et års belejring kunne oprørerne ikke længere holde stand, de valgte angiveligt at begå kollektivt selvmord – i stedet for at falde i romernes hænder.
Lønsedlen, som arkæologerne nu har fundet, stammer sandsynligvis fra en af de tusindvis af legionærer, der belejrede Masada. Og lønnen var ikke imponerende for det hårde og farlige arbejde.
Masada-fæstningen lå på toppen af en høj klippe. Jødernes kamp imod den romerske overmagt, er siden blevet et symbol på jødernes kamp for deres egen land.
Lønsedlen fra 72 e.Kr. viser, at legionæren Gaius Messius, søn af Gaius, fik 50 denare i løn. Men før han fik pengene udbetalt, blev han trukket 20 denare for mad, 16 denare for hestefoder, 7 denare for en tunika, 5 denare for sandaler og 2 denare for læderstropper.
De samlede udgifter løb op i 50 denare, hvilket betød, at han intet havde tilbage til sig selv. Soldaternes udgifterne var ens i hele Romerriget, på trods af fx hvede kun kostede omkring en tredjedel i provinsen Judaea, i forhold til prisen i Rom.
“I lyset af hvor stor risiko, der var forbundet med jobbet, er det tydeligt, at de romerske soldater ikke blev i hæren pga. den faste løn”, fortæller dr. Oren Ableman, forsker ved Israel Antiquites Authority, som har stået for udgravningen.
Lønsedlen er desværre ikke komplet. Derfor er det kun den ene afregning, som kan læses fra enden til anden.
Kejserne udbetalte bonusser til deres soldater
Romerske soldater fik løn tre gange om året, og dele af Gaius’ næste lønseddel kan også ses på det næsten 2.000 år gamle papyrus. Her skulle han have udbetalt 62 denare, men havde igen flere faste udgifter, og skulle desuden også betale for sin legionærkappe.
Der var dog andre måder for den romerske legionær at tjene penge.
“Soldaterne har sandsynligvis fået lov til at plyndre, når de var på felttog”, fortæller Ableman.
Den måske vigtigste belønning for legionærerne var, at de efter 25 års tjeneste kunne gå på pension og få jord til et landbrug eller en større sum penge af staten. Men det krævede selvfølgelig, at soldateren overlevede de 25 år.
Historikerne er også enige om, at soldaterne kunne se frem til større kontante udbetalinger, når imperiet fejrede vigtige begivenheder, og når en nykåret kejser tiltrådte.
I forbindelse med et magtskifte udbetalte den nye kejser nemlig ofte store pengebeløb til soldaterne for at sikre sig deres loyalitet. I 69 e.Kr., et par år inden Gaius modtog den fundne lønseddel, nåede fire forskellige kejsere at sidde på magten som følge af en borgerkrig. Hver især gav de så store “bonusser” til soldaterne, at staten endte med næsten at gå bankerot.
Så muligvis har legionæren Gaius Messius ikke siddet helt så hårdt i det, som hans lønseddel giver indtryk af.