I den nordøstlige franske by Reims har arkæologer fra Frankrigs Nationale Institut for Præventiv Arkæologisk Forskning gjort et monumentalt fund. Under en gammel kirkegård opdagede de en enorm romersk badeanstalt, som er blevet dateret til 100-200-tallet e.Kr.
Badeanstalten består primært af to strukturer, som hver er omkring 20 m lange og danner en U-form. De indeholder mere end 20 rum, lige fra korridorer og bade til hvad der umiddelbart ligner store afslapningsrum med pejs. Der har også været en stor have i midten.
Hele byggeriet har utvivlsomt været brugt af den øverste overklasse. Der var varme i gulvet og fund af vandrør viser, at der blev ført vand rundt i hele den store bygning til de forskellige bade. På nogle af fliserne kan stadig ses flotte blomstermotiver, som bl.a. inkluderer den meget sjældne farve “egyptisk blå”.
Det centrale varmesystem – kaldet hypocaust – i badeanstalten, kan ses tydeligt efter udgavningerne. Her opvarmedes bl.a. gulvene.
Reims blev romersk mønsterby
I kraft af sin størrelse må fundet siges at være imponerende, og badeanstalten har sandsynligvis stået som et stærkt symbol på, at Reims var en romersk mønsterby.
Da Julius Cæsar erobrede området under Gallerkrigene (58-51 f.Kr.), allierede den gæliske stamme remerne sig med den romerske hærfører og hjalp ham til sejr.
Sådan sikrede remerne sig en særlig høj position hos romerne, og deres hovedstad Durocortorum – nutidens Reims – blev centrum for den nye romerske provins Gallia Belgica.
Byen voksede sig stor, og den vurderes af nogle forskere til at have haft 30.000-50.000 indbyggere. Andre mener, at byen i sin storhedstid var helt oppe på omkring 100.000 indbyggere.
Den nyfundne badeanstalt har en imponerende størrelse i forhold til sin beliggenhed i det nordlige Frankrig. Men den er stadig langt mindre end Roms største badeanstalt – Diokletians termer. Med sine 13 hektar havde anstalten plads til 3.000 gæster.
Det seneste fund understreger byens høje status i riget. Arkæologerne vurderer, at det store byggeri enten tilhørte en særdeles rig romer, eller at det tjente som offentlig spa for overklassen. Den sidste mulighed er nok mest sandsynlig, givet størrelsen og antallet af bade.
Byggeriet ligger kun omkring 100 m fra Porte de Mars, en romersk triumfbue bygget fra 200-tallet e.Kr., som med sine 32 m var den bredeste i hele Romerriget. En smule nord for den imponerende spa er tidligere fundet fundet adskillige romerske domus – boliger som har tilhørt byens overklasse.
Arkæologerne kan dog se, at hele det rige område blev affolket allerede i 300-tallet. Muligvis fordi byen fik en ny bymur, som ikke omkransede det rige kvarter. I de næste 1.400 år blev området primært brugt til landbrug. I 1796 blev byens nordlige kirkegård bygget her og i 1800-tallet bredte Reims sig så meget, at der her igen kom ny beboelse.
Det er stadig muligt at se nogle af de smukke udsmykninger på væggene.