Universidad de Alicante
Romersk Fallos

Romersk smiley med enorm penis fundet i Spanien

I et mere end 2000 år gammelt spansk fort, har arkæologer fundet nogle mærkværdige udhugninger i sten. De forestiller sandsynligvis en frugtbarhedsgud, som måske skulle beskytte imod den visse død.

Under udgravningen af et romersk fort i Spanien har arkæologer fra Alicante Universitet fundet et stenrelief, der ved første øjekast minder om et moderne smiley-ansigt.

Men der er formentlig tale om en gengivelse af en romersk frugtbarhedsgud, forklarer arkæologerne, idet det glade ansigt er flankeret af to typiske frugtbarhedssymboler – en enorm fallos og et romersk cornucopia – et overflødighedshorn af frugter.

Derfor mener arkæologerne, at stenrelieffet forestiller den romerske frugtbarhedsgud Priapos, som altid er afbilledet med en enorm fallos og ofte sammen med et cornucopia.

Stenrelieffet kan derfor have været et forsøg på at få Priapos' gunst, fx pga. dårlige afgrøder. Det kan dog også have været noget så simpelt som en mand, der bad guden om hjælp, fordi han ikke kunne gøre sin kone gravid.

Priapus

Frugtbarhedsguden Priapus kan kendes på den store fallos. Nogle romere satte træskulpturer af ham i haven for at fremme væksten af planter.

© Wikimedia Commons

Dele af relieffet mangler

Relieffet måler 57 x 42 cm, men arkæologerne er usikre på, om det har indeholdt andre motiver, da den øverste fjerdedel mangler.

Ikke desto mindre er det et unikt fund, som professor Jesús Moratalla, der har stået i spidsen for udgravningen, kalder “et relief af utrolig historisk betydning”.

Priapos var også en romersk gud, som bragte generelt held, og det kan også have været formålet med udhugningen.

Fortet, som relieffet blev fundet i, blev nemlig tilsyneladende bygget af oprørere under Den Sertorianske Krig (80-72 f.Kr.), en borgerkrig mellem oprørere og det romerske senat under ledelse af Sulla.

Om oprørernes bønner til Priapos i så fald har virket, er svært at sige. De tabte borgerkrigen, men den romerske general Pompejus behandlede dem meget humant og lod størstedelen leve, hvilket ellers ikke var kutyme, når romerne slog et oprør ned.