Blandt 800 andre genstande fra romertiden, som engelske arkæologer fandt i en grøft i 1992, befandt der sig en ca. 16 cm lang trægenstand. Arkæologerne katalogiserede den dengang som et stoppeværktøj, som var blevet brugt til at reparere huller i stof.
Men nu har arkæologer taget endnu et kig på genstanden, og i et nyt studie konkluderes det, at der sandsynligvis er tale om noget helt andet – et stykke romersk sexlegetøj.
”Jeg må indrømme, at dele af mig tænker, at det er indlysende, at det er en penis”, forklarer arkæolog Rob Collins var Newcastle University. ”Jeg ved ikke, hvem der katalogiserede den. Måske en person, der var ukomfortabel med det, eller ikke forestillede sig, at romerne kunne finde på den slags”.