Sådan vandt Cæsar over gallerne

Romerne vælger en dårlig lejrplads og undlader at opstille vagter, da de skal opføre en forskansning ved Sambre-floden. Katastrofen truer.

Felttoget mod gallerne er ved at ud-vikle sig til en katastrofe i 57 f.Kr.

I strid med al militærlogik har Cæsar valgt at lade en lejr opføre nær en skov ved Sambre-flodens bred og har tilmed undladt at stationere vagter.

Pludselig springer gallere frem fra deres skjul bag træerne. De stormer frem mod romerne, der forvirret forsøger at finde de våben og hjelme, som de havde lagt fra sig under arbejdet.

Cæsar rider modigt rundt på slagmarken for at skabe sig et overblik over situationen, og han får vendt det truende nederlag til en knusende sejr.

Slaget sender chokbølger gennem området. Mange stammer beder straks mom fredsaftaler med de tilsyneladende uovervindelige romere.

56 f.Kr.: Opfindsomhed knuser gallisk flåde

Krig på åbent hav mod en stamme af dygtige søfolk volder Cæsar alvorlige problemer.

Men med stor opfindsomhed finder han en metode til at gøre fjendens skibe totalt ukampdygtige.

Stammefolket venetierne fra det nu­værende Bretagne er dygtige søfolk og vanskelige at undertvinge. Det oprørske folk bor i befæstede havnebyer på det yderste af utilgængelige forbjerge. Hver gang romerne er ved at indtage en af borgene fra landsiden, sejler venetierne blot ud fra søsiden og videre til et andet forbjerg for at forskanse sig der.

Cæsar er fast besluttet på at få hævn for tilfangetagelsen af to romerske officerer, der var kommet til området for at samle forråd hos de lokale stammer. Og han indser, at han må

stå til søs for at slå venetierne.

Generalen får bygget en flåde af traditionelle, romerske krigsskibe og henter erfarne roere op fra den romerske provins i Sydfrankrig.

Venetiernes skibe er langt bedre egnede til krig på åbent hav, men Cæsars opfindsomhed redder sejren hjem. Den romerske flåde tilføjer venetierne et katastrofalt nederlag på deres egen hjemmebane. Stort set alle kampdygtige mænd dør, og uden flåde kan de overlevende ikke flygte.

Stammen er tvunget til at overgive sig. For at statuere et eksempel lader Cæsar stammens ældreråd henrette og sælger alle andre som slaver.

Læs mere om Cæsars vej til posten som Roms enehersker

52 f.Kr.: Belejring cementerer sejren

Ved den lille by Alesia venter det endelige opgør mellem gallerne og Cæsars hær. Med

et byggeprojekt af episke dimensioner hegner romerne byen ind og vinder en sidste sejr.

Gallerføreren Vercingetorix’ oprør er en trussel mod Cæsars tropper. Hårde slag og lange marcher har udmattet legionærerne, men alligevel vælger Cæsar at forfølge den galliske hær til byen Alesia for at udkæmpe et sidste slag.

Den romerske general har 40.000 legionærer til rådighed. Nu står de over for Vercingetorix’ 80.000 krigere inde i byen og en kæmpemæssig hær af gallere, som kommer til hjælp udefra.

Vercingetorix og hans mænd har forskanset sig ved byen, der ligger på et højdedrag. Et direkte angreb vil være mselvmord for de talmæssigt underlegne romere, og Cæsar beslutter at sulte fjenden ud.

Han beordrer byen omringet af en fire m høj og 18 km lang pallisade. Muren har tårne for hver 25 m, syv lejre og 23 forter fordelt langs bygnings-værket. Foran muren anlægges flere rækker af spidse stokke, fælder, nedgravede metalspyd og tre brede voldgrave med stejle sider.

Da Cæsar finder ud af, at gallerne har haft held til at sende bud efter hjælp udefra, beordrer han et lignede forsvarsværk opført på ydersiden af sin mur.

Det gigantiske byggeprojekt sikrer Cæsar sejren. Udfaldet får de øvrige gallere til at opgive kampen og flygte i stort tal. Dagen efter ridder Vercingetorix ind i den romerske lejr på sin flotteste hest, stiger af og lægger sine våben for fødderne af Cæsar.

Den romerske general har fuldført sit forehavende og gjort Gallien til en romersk provins.