Sær romersk dødeby udgravet i Tyrkiet

Normalt lå romernes nekropolisser under jorden, men i den antikke by Blaundos valgte indbyggerne at begrave deres døde på en helt anden måde.

Normalt lå romernes nekropolisser under jorden, men i den antikke by Blaundos valgte indbyggerne at begrave deres døde på en helt anden måde.

Blaundos Archaeological Excavation Project Archive

Arkæologer har i årtier udgravet store dødebyer – nekropolisser – hvor romerne stedte deres døde til hvile. Normalt ligger en nekropolis i jorden under nuværende eller hedengangne storbyer, men i det vestlige Tyrkiet er forskere stødt på en vertikal dødeby.

Nær byen Blaundos er tyrkiske arkæologer i færd med at udgrave ikke færre end 400 gravkamre, som i Romerrigets storhedstid blev hugget ind i en lodret klippevæg.

Formentlig valgte indbyggerne i Blaundos for 1.800 år siden at placere gravkamrene dér, fordi området er klipperigt og begravelser i jorden derfor uhyre krævende.

“På grund af de stenede bakker omkring byen var den foretrukne begravelsesteknik kammerformede grave, der blev hugget ind i klippevæggen”, forklarer arkæolog Birol Can. Sammen med sine kolleger fra Uşak Universitetet i Tyrkiet står han bag udgravningen.

Byen Blaundos (også stavet Blaundus) blev grundlagt i 300-tallet f.Kr. af den makedonske general Blaundos. Han var hærleder i Alexander den Stores rige. I 133 f.Kr. blev byen en del af Romerriget.

© Shutterstock, HISTORIE

Gravene blev åbnet igen og igen

De hundredvis af grave blev farvestrålende dekoreret med malerier af vinranker, blomster og mytologiske figurer som Merkur og Medusa.
Det lader også til, at de er blevet brugt mere end en enkelt gang.

De smukkeste grave i Blaundos har farvestrålende hvælvinger. I århundreder var dekorationerne dækket af sod fra de bål, som senere tiders hyrder tændte, når de overnattede i dødebyen.

© Blaundos Archaeological Excavation Project Archive

“Vi formoder, at klippe-gravene i Blaundos, hvoraf flere havde sarkofager, blev anvendt som familiegravsteder. Gravene blev genåbnet, hver gang et familiemedlem døde, og en begravelsesceremoni blev holdt. Derefter blev de lukket igen”, forklarer Birol Can.