Udgravningen af det romerske fort Vindolanda ved Hadrians mur i det nordlige England har ført mange usædvanlige fund med sig. Få er dog så sjældne som det lille stykke kobber, arkæologerne gravede op sidste forår.
Kobberet har nemlig vist sig at være mundstykket til et af romernes mest berømte musikinstrumenter: En såkaldt cornu.
På latin betyder cornu slet og ret horn, og men blandt arkæologer er det i dag betegnelsen for et tre meter langt musikinstrument, der snoede sig som bogstavet G.
En reenactor trutter i en moderne kopi af romerrigets imponerende blæseinstrument.
Blæseinstrumentet var så stort, at det måtte støttes af en træ-stav i midte for ikke at knække.
Romerske legioner anvendte cornu som signalhorn og til at spille marchmusik, når legionærerne marcherede mod slagmarken.
VIDEO: Hør legionærernes horn
Vindolanda er enestående
Bortset fra nogle enkelte overlevende cornu’er fundet i Pompeji, har få af hornene overlevet Romerrigets undergang. Dertil var de for spinkle. Men ved Vindolanda-fortet er jordforholdene særligt gunstige.
Den mudrede jord har fx også bevaret næste 800 skriveplader med optegnelser fra de romerske soldater. 8.500 genstande af læder og træ – der normalt ville været gået til – har også klaret 1.900 år i pløret.
Arkæologerne har sågar fundet et intakt toiletbræt i træ og læder-boksehandsker, der har tilhørt soldaterne i fortet.