Det kan være svært at adskille myten fra manden Spartacus. Den berømte slave, der tog kampen op mod det mægtige Rom, blev af sine samtidige i Rom anset som en dødelig trussel mod samfundsordenen og siden hyldet som en revolutionær frihedskæmper.
Karl Marx betragtede ligefrem Spartacus som prototypen på en kommunist, der tog kampen op mod de onde kapitalister. Og den franske filosof François Voltaire kaldte Spartacus’ slaveoprør for “den mest retfærdige krig i historien”.
I TV-serien “Spartacus” (2010-2013), der lige nu kan ses på Viaplay, får vi hele historien om Spartacus over tre sæsoner – fra thrakisk kriger til romersk gladiator og til sidst som den mest frygtede oprører i Roms historie.
Serien er faktisk ganske tro mod den begrænsede mængde viden, historikerne har fra de samtidige kilder – særligt sammenlignet med Stanley Kubricks i store dele opdigtede storfilm, “Spartacus”, fra 1960. Desværre underminerer TV-serien sin historiske troværdighed med et konstant mål om at chokere med utallige sexscener og tegneserieagtig vold.
VIDEO: Se traileren til “Spartacus”
Porno-parodi uden rygdækning
Den græske historiker Appian skrev, at Spartacus var en fribåren thraker, som frivilligt havde gjort tjeneste ved den romerske hærs hjælpetropper. Sådan begynder serien også: Da Spartacus – hans rigtige navn er ikke kendt – føler sig udnyttet og truet af sine romerske overordnede, myrder han en romersk soldat og deserterer fra tjenesten.
Han bliver dog snart fanget og solgt som slave til gladiator-træneren Batiatus i byen Capua (nord for Napoli). Alt dette stemmer overens med antikke forfattere som Plutarch. At Spartacus leder oprøret med 77 af de andre gladiatorer fra skolen, er også taget direkte fra kilderne, som mener, at Spartacus i begyndelsen havde 70-78 følgere.
Herefter drog Spartacus mod Rom og nåede at befri op mod 70.000 slaver, inden hans oprør imod den romerske overmagt blev nedkæmpet i 71 f.Kr. af den romerske politiker og feltherre Marcus Licinius Crassus og en hær på 50.000 mand.
Navnet er rigtigt, men karakteren er opdigtet
Serien: Frigjort gladiator slutter sig til oprørerne
Keltiske Gannicus er en gladiator, der har vundet sin frihed, men senere slutter sig til Spartacus’ oprør. Han ender med at blive korsfæstet af romerne sammen med mange af de andre oprørere.
Fakta: Gannicus var også slave
Gannicus var ikke en frigiven gladiator, men en af de oprindelige slaver, som flygtede fra gladiator-skolen sammen med Spartacus. Det er dog ikke usandsynligt, at han blev korsfæstet.
Denne udvikling fra underkuet slave til hærfører skildrer serien ganske fint og i store træk korrekt, men der tages mange friheder undervejs.
I serien myrder Spartacus fx den sadistiske gladiator-træner Quintus Lentulus Batiatus, men dette er rent gætværk fra serieskabernes side. Ingen ved med sikkerhed, hvordan Batiatus kom af dage, men ifølge kilderne overlevede han oprøret.
Spartacus mister i serien sin kone og danner derefter par med slavekvinden Mira. Ifølge den romerske historiker Plutarch flygtede Spartacus’ thrakiske hustru sammen med ham og var hos ham til det sidste.
Spartacus’ død er stadig uvis
Serien: Spartacus begraves af sine mænd
I det endelige opgør med den romerske hær i år 71 f.Kr. bliver Spartacus dræbt i kampens hede. Han begraves af sine mænd i en navnløs grav, der er prydet af et skjold med en rød slange.
Fakta: Spartacus’ lig blev aldrig fundet
Spartacus døde sandsynligvis under slaget ved Silarius-floden i 71 f.Kr. Hans lig er aldrig blevet fundet, men det er usandsynligt, at hans mænd havde mulighed for at begrave ham.
Det er dog især i skildringen af det romerske samfund, at “Spartacus” falder til jorden. Seriens forsøg på at skabe en tydelig skillelinje mellem de dekadente romere og de retfærdige slaveroprørere betyder, at “Spartacus” nærmest ender som en porno-parodi over livet i det gamle Rom.
Bare baller og bryster sendes over skærmen som på samlebånd. Selv da gladiatorerne kæmper i arenaen, ses topløse kvinder skrige euforisk fra lægterne. Og karaktererne optræder i sexscener på kryds af tværs af køn og logik – eller helt tilfældigt i baggrunden.
Selvom romerne var berygtede for deres promiskuitet, var de ganske konservative, når det gjaldt nøgenhed i det offentlige rum. Det var forventet, at indbyggerne – især de romerske kvinder – dækkede sig til.
“Borgere, som fremviser deres nøgne krop offentligt, vil blive ramt af vanære”, som digteren Ennius skrev omkring 100 år inden Spartacus’ oprør.
Cæsar var ikke dobbeltagent
Serien: Cæsar hjælper imod gladiatoroprør
I den tredje sæson arbejder selveste Julius Cæsar tæt sammen med den romerske general Marcus Licinius Crassus for at nedkæmpe Spartacus. På et tidspunkt infiltrerer den senere kejser endda slavehæren.
Fakta: Den senere kejser var ikke involveret
Julius Cæsar levede under slaveoprøret og kendte Marcus Licinius Crassus personligt, men ingen kilder nævner, at han deltog i kampene – selvom Cæsar ellers ikke var sen til at nævne sine bedrifter.
Mister grebet om historien
Endnu værre er seriens forhold til vold, som har mere tilfælles med en Rambo-film end noget, der er foregået i det gamle Rom.
Kaskader af blod sprøjter ud til alle sider, så serien ligner en splatterfilm, sværd hugger igennem lemmer, som var de lavet af smør, og arme og hoveder flyver til højre og venstre. Det er underholdende at se på, men i sin forhippelse på at bombardere publikum med splatter, bryster og svulmende six-packs mister “Spartacus” grebet om den historiske troværdighed.
