Spionsatellitter fra den kolde krig afslører 400 romerske forter i ørkenen
Tidligere hemmeligholdte billeder kan ændre vores opfattelse af det romerske imperium.
Fire af de romerske fæstninger, der blev fotograferet som en del af den amerikanske hærs såkaldte Corona-projekt.
Næsten 400 tidligere romerske fæstninger i det, der nu er Syrien og Irak, er blevet opdaget ved hjælp af en række afklassificerede satellitbilleder taget i løbet af 1960’erne og 1970’erne.
Nu mener forskere, at fundet af de gamle bygningsværker i de tidligere hemmeligholdte billedarkiver kan udfordre nogle af de eksisterende teorier om Romerrigets østlige grænse.
Satellitterne blev brugt af det amerikanske militær til overvågning under den kolde krig som en del af deres første spionsatellit-program, det såkaldte Corona-projekt, der løb fra årene mellem 1960 til 1972.
En af de første af sin slags
Amerikanerne nåede at indfange en stor del af Jordens overflade i højt opløselige billeder fra rummet, og de nu offentliggjorte data viser sig at udfordre en teori, der opstod helt tilbage i 1934.
Dengang lavede den franske arkæolog og missionær Antoine Poidebard en af verdens første luftarkæologiske undersøgelser, hvor han opdagede 116 befæstninger fra Romerriget i det nuværende Syrien og Irak.
Baseret på sine undersøgelser, som blev lavet op igennem 1920'erne konkluderede den franske arkæolog, at bygningerne formentlig tjente som en skarp forsvarslinje mod trusler fra øst.
Men nu viser det sig, at de i alt 396 nyopdagede romerske bygningsværker i området ikke følger et tydeligt nord-syd-mønster og er i stedet spredt ud over hele området.
Det får forskerne fra Dartmouth College i USA til at konkludere, at bygningerne ikke blev opført som en uigennembrydelig forsvarslinje, men i stedet har tjent et andet hovedformål.
Sådan blev Rom et storrige
Scipio Africanus 236-183 f.Kr.
Romerne har allerede erobret den italienske halvø, da general Scipio besejrer kartagerne under den 2. puniske krig (218-201 f.Kr.). Dermed bliver Rom til Middelhavets stormagt, og vejen til kolonier i Nordafrika og Mellemøsten er banet.
Julius Cæsar 100-44 f.Kr.
I et storstilet felttog besejrer Julius Cæsar de krigeriske stammer mod nord og gør Gallien (nutidens Frankrig) romersk. Imperiets grænse strækker sig nu helt til Den Engelske Kanal og Rhinen.
Trajan 53-117 e.Kr.
Som Roms sidste store erobrer-kejser udvider Trajan sit rige i både Østeuropa og Mellemøsten. Under Trajan når Romerriget sit højdepunkt og omfavner et område på hele fem mio. km² – et territorium, der i dag er delt mellem 48 moderne lande.
Baseret på den høje tæthed af bygningerne mener forskerne, at de formentlig er blevet bygget for at beskytte troppernes bevægelser igennem området, og især for at bekytte bevægelsen af handelsvarer, altså sikre handelsruter.
Det romerske imperium var et af de mest dominerende i historien med magt over både Middelhavsområdet, Mellemøsten, Sortehavsområdet, Sydeuropa, store dele af Vesteuropa og Nordafrika.
På sit højdepunkt mener forskere, at det romerske imperium omfavnede et territorium på hele fem mio. km², som i dag omfatter hele 48 moderne lande.
De nyopdagede bygninger menes at være blevet bygget mellem det andet og det sjette århundrede e. Kr.
Undersøgelsen bag opdagelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.