En januar-snestorm og en sulten grævling har hjulpet arkæologer til at gøre et vigtigt fund af romerske mønter nær Berció i det nordlige Spanien.
Tilbage i januar 2021 blev Asturien på Spaniens nordkyst ramt af lave temperaturer og sne, der gjorde det svært for områdets dyr at finde mad. En sulten grævling gravede derfor ekstra dybt efter føde nær sin hule, men stødte i stedet på en gemt skat. Fundet blev gjort af to arkæologer tre måneder senere.
“I sandet, der sandsynligvis var gravet op af en grævling nær indgangen til dens bo, fandt vi mønterne, og der lå flere indenfor”, forklarer arkæologerne i deres afhandling om fundet.
I alt havde grævlingen afdækket 209 romerske mønter fra 200- til 400-tallet e.Kr.