Otte m under jordoverfladen stødte gravemaskinerne i slutningen af juli på noget helt andet end den åre af kul, som arbejderne var på jagt efter i Serbiens kæmpestore mine Drmno.
I stedet for kul dukkede ældgamle skibsplanker op mellem de fine sandkorn.
Minearbejderne, der efterhånden må være vant til proceduren, kontaktede straks arkæologerne på Beograds universitet.
Det er nemlig anden gang på kun tre år, at et romersk skibsvrag er dukket op i den serbiske kulmine, der ligger tæt på en ruinerne fra en romersk storby.
Skibe bragte varer til begravet storby
Forskerne venter stadig på svar fra kulstof-dateringen, men arkæologen Miomir Korac, der leder undersøgelserne af det nye fund, anslår, at skibet stammer fra det 200- eller 300-tallet.
Skibet, der i sine velmagtsdage målte omkring 20 gange 3,5 m, var fladbundet som en pram. Forskerne mener derfor, at det har været brugt til at fragte varer mellem romernes handelsstationer langs Donau.
Bare 1,6 km fra kulminen ligger resterne af Viminacium – hovedstaden i Romerrigets provins Øvre Moesia, der indbefattede størstedelen af nutidens Serbien og Kosovo samt dele af Albanien og Nordmakedonien.
Byen blev anlagt få hundrede m fra Donaus biflod Mlava, men siden har flodens forløb rykket sig med op mod tre km. De to skibsvrag er derfor fundet under sand i stedet for under vand.
Op mod 40.000 indbyggere menes at have boet i storbyen, der både havde akvædukter, amfiteater og kloaksystem.
Flåde på Donau var yderste forsvar mod barbarerne
I det første årti efter Kristi fødsel indlemmede kejser Augustus landområdet syd for Donau i Romerriget.
Det gjorde han for at rykke imperiets grænse helt op til floden, så den kunne udgøre et naturligt forsvar mod de krigeriske stammer som dakerne og sarmaterne, der plyndrede og hærgede romernes allierede på sydsiden af floden.
Det nyfundne skib har ifølge forskerne haft en flad bund og målt ca. 20 gange 3,5 m. Sandsynligvis har det været en flodpram til at fragte gods og mennesker op og ned ad Donau og dens bifloder.
Vandmasserne var dog ikke nok til at værne mod barbarerne, og i år 70 e.Kr. beordrede kejser Vespasian, at floden skulle befæstes, efter sarmaterne et år forinden havde slået provinsens guvernør ihjel i et slag.
Samtidigt oprettede romerne en særlig flodflåde, der konstant patruljerede Donau for at holde barbarerne ude. Og det er den flåde, som de to skibe fra Drmno-kulminen formentlig var en del af.
Arkæologerne mener, at det nyfundne fragtskib formentlig har færget friske tropper til Viminacium, hvorimod skibsvraget, der blev fundet i 2020, var et krigsskib, som højst sandsynligt har patruljeret Donau-floden for at afskrække krigslystne barbarer.
Indtil videre har arkæologer kun udgravet omkring 2 pct. af provinshovedstaden, der i modsætning til størstedelen af romerske ruiner ikke ligger begravet under senere byer.
Viminacium blev nemlig udraderet af først Atillas hunner i 441 og siden nomadefolket avarerne i 582. Selvom romerne siden slog avarerne i et nyt slag, blev provinshovedstaden forladt omkring år 600 e.Kr. og aldrig befolket igen.
Skibet blev fundet i et jordlag af meget fint sand, omkring 8 m nede. Sandet rundt om vraget var fugtigt, og arkæologerne mener derfor, at det tætpakkede sand har holdt ilten væk fra de næsten 2.000 år gamle planker – og bevaret dem for eftertiden.