“Vis mig en person, der ikke er slave”

Jeg må smile, når folk lufter den tanke, at det skulle være ydmygende for dem at spise sammen med deres egne slaver. Hvorfor dog det?

Afspejler det simpelthen den arrogante holdning, at en herre skal være omgivet af en flok af slaver, der står omkring ham, mens han spiser?

Herren skovler mere ind, end han kan tygge, og propper grådigt sin mave, indtil den er så udspilet, at den ikke længere fungerer, og det volder ham større besvær at fordøje end at indtage føden.

Imens er det end ikke tilladt de arme slaver at bevæge læberne. Pisken sætter straks en stopper for mumlen i krogene, og selv ufrivillige lyde som hosten, nysen og hikken straffes med slag.

Når en slave ikke har lov til at tale foran sin herre, ender det nødvendigvis med, at han i stedet taler bag hans ryg. Vi udnytter slaverne, som var de ikke mennesker, men blot trækdyr.

Mens vi læner os tilbage og nyder vores middag, tørrer en slave bræk op, mens en anden liggende på hænder og knæ under bordet samler det op, som de fordrukne gæster spilder.

En anden slave, vinskænken, er klædt i dametøj og tydeligt utilpas med sin alder. Han kan ikke undslippe sin drengetid.

Selvom han har krop som en soldat, er han hårløs. Alt hans hår er enten blevet fjernet med voks eller trukket ud med rode.

Natten lang må han holde sig vågen, mens han skiftevis tilfredsstiller sin herres hang til drukkenskab og tager sig af ejerens andre lyster.

I soveværelset skal han være mand, men i spisestuen forbliver han dreng.

Husk, når du kalder en mand for slave, at han opstod fra det samme frø som resten af menneskeheden.

Glem ikke, at han finder fryd i at betragte den samme himmel, og at han indånder den samme luft som du. Og ligesom du lever og dør han.

Han kunne lige så godt være fri, som du kunne være slave.

Massakrerne under Marius og Sulla ændrede skæbnen for mange, som ellers var født ind i fornemme familier og udset til fine karrierer som senatorer.

Den ene blev i stedet fårehyrde, mens en anden endte som opsynsmand på en landejendom.

Så bliv endelig ved med at foragte manden, hvis ydmyge skæbne engang måske bliver din. Men hør mit råd: Lev med dine undergivne, som du ønsker, dine overordnede skal leve med dig.

Glem ikke, at den magt, du har over dine slaver, bliver modsvaret af den magt, som din herre har over dig. “Hvad? Jeg har ikke nogen herre”, siger du.

Nuvel, du er stadig ung, måske vil du en dag få en herre. Ved du ikke, hvor gammel Hekabe var, da hun blev slave? Eller Krøsus? Eller Darius’ mor? Eller Platon? Eller Diogenes?

Lev med din slave på venskabelig fod, betragt ham måske endda som nærtstående. Tal med ham, og lad ham tage del i dine planer og dit liv.

Forstår du ikke, at det var på den måde, vore forfædre gjorde det af med herrernes onde hensigter og skånede slaverne for fornærmelser?

De kaldte herrerne for “husstandens fader” og slaverne for familiares, familiens folk, ord, der stadig bruges i dag.

Vore forfædre indstiftede også en fest, hvor herrerne ikke alene spiste sammen med deres slaver, de tilbragte også tid i deres selskab og knyttede sig til dem.

De tillod deres slaver at indtage en ærefuld plads i huset. Husstanden burde, mente de, være en miniature-udgave af en republik.

“Bør jeg så invitere alle mine slaver til at spise med ved mit bord, synes du?” spørger du mig. Nej, ikke mere, end at du bør invitere alle frie mænd til bords.

Men du tager fejl, hvis du tror, at jeg anbefaler at afvise bestemte slaver, fordi de har et snavset job som fx muldyr-driver eller markarbejder.

Nej, jeg bedømmer dem efter karakter; hver mand vælger sin egen karakter, men hans pligter er pålagt ham af andre.

Venner finder du ikke kun på Forum eller i Senatet. Hvis du er opmærksom og klog, kan du også finde dem derhjemme.

Den, som vil købe en hest og kun bedømmer dyret på seletøjet, er en idiot. Det samme gælder for den person, der bedømmer et andet menneske på, hvordan den pågældende går klædt eller på hans eller hendes rang og stand.

Rangen er nemlig ikke andet end et stykke tøj, der dækker os.

“Han er slave”. Og hvad så? Vis mig en person, der ikke er slave.

Den ene er slave af sine seksuelle lyster, den anden af sin grådighed. Én er slave af sine ambitioner, en anden af håb. Alle mennesker er slaver af frygt.

Så lad dine slaver værdsætte dig og ikke frygte dig. Den mand, som er respekteret, er elsket, og den, man elsker, frygter man ikke.

Derfor skal du, hvis du ikke ønsker, at dine slaver skal frygte dig, nøjes med at piske dem verbalt, for fysisk afstraffelse bør være forbeholdt dyrene, som jo ikke mestrer talen.

Men nu har jeg opholdt dig længe nok; du behøver ikke mine formaninger.

Farvel.