Çatalhöyük i det sydlige Tyrkiet regnes for verdens første storby. Imellem år 7100 og 5700 f.Kr. boede der op mod 8.000 mennesker i byen. Et nyt fund afslører, at deres smag var temmelig makaber, når det gjaldt smykker.
Under udgravningerne er der dukket to mennesketænder op. Der var boret huller i dem, så der kunne trækkes en snor igennem.
Arkæologer under ledelse af Scott Haddow fra Københavns Universitet mener, at indbyggerne bar mennesketænderne som smykker.
Mens de fleste nok synes, at fundet virker en smule ulækkert eller makabert, er arkæologerne derimod imponerede:
“Gennemboringen af mennesketænderne var en opgave, der blev udført af individer, der besad den fornødne viden om teknologien, materialerne og redskaberne”, der krævedes for at arbejde i det vanskelige materiale.