Var kosakkerne et selvstændigt folk?

Kosakkerne valgte deres egne ledere og overfaldt deres naboer, men det uregerlige folk endte alligevel som det russiske imperies mest loyale soldater.

Kosakkerne valgte deres egne ledere og overfaldt deres naboer, men det uregerlige folk endte alligevel som det russiske imperies mest loyale soldater.

Ilya Repin/Wikimedia Commons

Bønder på flugt blev til en ny kultur

Kosakkernes historie kan føres tilbage til midten af 1200-tallet. Her herskede de tyrkiske kumaner-stammer på de eurasiske stepper, men deres magt blev brudt af mongolerne.

Dette efterlod et magtvakuum, som medførte, at mange forskellige folkeslag slog sig ned her.

Bl.a. bønder på flugt fra de slavelignende forhold i Rusland kom nu til stepperne og skabte en ny kultur med bl.a. russiske, ukrainske og tyrkiske elementer.

Kosaksamfund udviklede sig i senmiddelalderen og renæssancen på de vidtstrakte stepper i nutidens Ukraine og de sydlige dele af Rusland.

Her, langt fra alle magtcentre, opstod bonde- og krigersamfund, der blev anført af valgte høvdinge.

Kosakkerne havde deres egen kultur, hvor plyndring og overfald på deres naboer var en central del af økonomien, og især tyrkerne omkring Sortehavet stod for skud.

Revolutionen blev kosakkernes endeligt

I 1654 blev de kosakiske nationer optaget som selvstændige republikker i det hastigt voksende Rusland­.

Her kunne de bevare deres levevis mod at stille styrker i krig. Hvert kosakfolk dannede egne regimenter og skaffede selv heste og udrustning.

De mobile kosakker på deres hård­føre heste førte an, da Rusland underlagde sig det enorme Sibirien. Rytterfolkene var vant til åbne vidder og et liv i sadlen.

Kosakkernes ordbog

Hetman: Høvding for et kosakfolk
Hopak: Akrobatisk dansestil
Kobza: Kort strengeinstrument
Nagajka: Hestepisk af flettet læder
Papakha: Rund pelshue
Rada: Demokratisk råd
Sjasjka: Let krumsabel
Tsjoha: Frakke med patronlommer

Modsat regulære russiske soldater kunne kosakkerne skaffe mad hvor som helst, og de forstod tankegangen hos tatarer og andre fjendt­lige folkeslag på steppen.

I 1800-tallet fik kosakkerne ry for at være zarens mest loyale tropper, og efter den russiske revolution i 1917 førte de an i kampen mod kommunisterne. Som straf blev deres samfund opløst og kul­turen undertrykt.