Klip fra TV-serien The Last Kingdom

Anmeldelse: Flot vikingeserie rammer drama og sandhed i ét hug

“The Last Kingdom” er et fejende flot middelalderdrama om vikingernes besættelse af England, der balancerer fiktion med historisk fakta til tæt på perfektion.

“The Last Kingdom” er et fejende flot middelalderdrama om vikingernes besættelse af England, der balancerer fiktion med historisk fakta til tæt på perfektion.

Imageselect

Netflix’ historiske TV-serie “The Last Kingdom” lægger fra land med et brag. Året er 866, og vikingerne hærger og plyndrer England fra nord til syd. To af de i alt fire kongeriger på øen er allerede faldet i de barbariske daners hænder.

Serien starter med synet af vikingernes karakteristiske langskibe, som skærer gennem vandet nær kysten ved borgen Bebbanburg, der ligger i det nordøstlige rige Northumbria.

“Daner, Djævlens lorte”. Jarlen af Bebbanburg i “The Last Kingdom”.

“Daner, Djævlens lorte”, udbryder jarlen af Bebbanburg, da han spotter fjenden i det fjerne. Jarlen sender sin ældste søn ud for at holde øje med skibene. Få timer senere bliver sønnens afskårne hoved leveret til Bebbanburgs port af vikingen Ragnar.

Jarlen af Bebbanburg går i krig mod vikingerne, men han kan intet stille op og ender sine dage spiddet på en pæl. Hans yngste søn, Uhtred, bliver taget til fange af vikingerne og vokser op hos Ragnar.

De hærgende vikinger mangler nu kun at knuse det fjerde og sidste kongerige, Wessex, men en intern magtkamp blandt vikingeslægterne resulterer i, at Uhtreds nye familie bliver myrdet.

Nu er han en paria i begge lejre. Hvis han vender hjem til Bebbanburg, bliver han myrdet af sin onkel, som har taget magten på borgen. Og bliver han hos vikingerne, ender han højst sandsynligt med en økse mellem øjnene.

Se traileren til “The Last Kingdom”

Konge kæmper for at samle England

“The Last Kingdom” er baseret på forfatteren Bernard Cornwells bogserie “The Saxon Stories”, om kampen imod danerne i England i 800- og 900-tallet. Det er en episk fortælling med flotte sværdslag, brutale magtkampe, sex og blodfejder.

Serien holder sig rimelig tæt op ad Cornwells forlæg, især i de første sæsoner, og fører seeren gennem et England, der er tvunget i knæ af de frygtindgydende vikinger.

Uhtred er fanget i bur
©

Serien: Uhtred bliver slave

Da jarlen og de øvrige mænd på Bebbanburg bliver myrdet af vikingerne, ender børn og kvinder som slaver – blandt slaverne er Bebbanburgs 10-årige arving, Uhtred. Han vokser op hos vikingen Ragnar.

Slaver ved kyststrækning
© Bridgeman Images

Virkeligheden: Slaveri var vidt udbredt blandt vikingerne

Vikingerne tog tusindvis af slaver, når de plyndrede Englands kyster. Det anslås, at slaver udgjorde op mod 10 pct. af den samlede befolkning i vikingetidens Skandinavien.

Mange af karaktererne i serien er også trukket direkte ud af historiebøgerne – bl.a. vikingelederen Ubba (på dansk Ubbe), der i mere end 10 år spredte skræk og rædsel i England. En anden gennemgående historisk karakter er Alfred den Store, der herskede over kongeriget Wessex. Serien gør meget for at skildre Alfreds kamp for at samle englænderne og sejre over danerne.

“The Last Kingdom” gør generelt meget for at holde sig inden for de historiske rammer og holder sig fra de mere fantasifulde skildringer af vikingerne som fx i HBO’s “Vikings”.

Wessex' konge, Alfred den Store
© Shutterstock

Serien: Alfred den Store er ofte ramt af mavesmerter

Wessex’ konge er ikke alene udfordret af blodtørstige vikinger. Gennem serien slås han også med smertefulde mavekramper, der binder ham til sengen.

Alfred den Store
© Oriel College & Shutterstock

Virkeligheden: Englands konge led af Crohns sygdom

Mavesmerter fulgte Alfred hele livet. Historikere mener i dag, at den engelske konge led af crohn, en kronisk betændelsestilstand i mave-tarm-kanalen.

Hovedperson er tæt på fri fantasi

Det er lidt af en genistreg at have Uhtred som den altoverskyggende hovedperson. Med et ben i henholdsvis vikingernes og saksernes lejr giver han os indblik i livet hos begge parter i den store strid om England.

Men skal man finde malurt i vikingebægeret, er netop den fiktive karakter Uhtred, også et af de elementer, som bevæger sig længst væk fra den historiske virkelighed.

Det er et velkendt greb i historisk fiktion at opfinde en hovedkarakter, som kan opleve de virkelige begivenheder, men det trækker lidt ned på autenticiteten, at den fiktive Uhtred får en væsentlig indflydelse på historiens gang i kraft af sin rolle som Alfred den Stores nære rådgiver og aktiv deltager i store historiske slag.

Uhtred er ikke den eneste kunstneriske frihed, serien tager sig undervejs i de fire sæsoner, der er produceret indtil videre; fx tog virkelighedens begivenheder i sæson fire omkring 20 år, men er i serien forkortet til nogle få år.

Hær og skjoldmur
© Courtesy of Carnival Films

Serien: Vikingerne laver ­forsvarsmur af skjolde

Bebbanburgs hær bliver udraderet af de snu daner. Som romerske soldater holder vikingerne stand ved at danne solide skjoldformationer, som englænderne ikke kan trænge igennem.

Maleri af krig
© Nordnorsk Kunstmuseum

Virkeligheden: Skjolde var ikke stærke nok

Selvom skjoldmuren ofte forbindes med vikinger, mener historikerne ikke, at det var en udbredt taktik. Deres skjolde var ikke solide nok til at modstå gentagne angreb fra blankvåben.

Får mundvandet til at løbe

“Det er et konstant kompromis mellem historiske fakta og dramatiske virkemidler”, har historieprofessor Ryan Lavelle udtalt om sit arbejde som konsulent på “The Last Kingdom”.

Selv de mest virkelighedstro historiske serier kan næsten ikke undgå at kondensere tidsperioden. Det vil næsten altid være nødvendigt at pynte lidt på historien for at få fortællingen til at gå op og dramaet til at leve.

De få fiktive krumspring undervejs ødelægger ikke helhedsindtrykket af serien som et flot eventyr med historisk tyngde, der vil få de fleste vikingenørder til at slikke sig om munden.

HISTORIES DOM: 4/6 STJERNER