Aprilsnar: Lumre vikinger opfandt påsken

Der blev hverken sparet på mad, alkohol eller seksuelle udskejelser, når vikingerne fejrede "pásk".

Enhver vikingemand og -dreng drømte om at blive årets pásk-hare, og enhver ugift vikinge-kvinde drømte om at vinde pásk-harens hjerte.

© Emil Doepler, 1905/Wikipedia

APRILSNAR: Vikingerne huskes for deres vilde fester, men påsken var ikke en af dem, sådan som vi ellers skrev 1. april. "Pásk-festen", hare-hyldesten og Thor V. King er alle opdigtede, men vi lader den alligevel stå.

Og den virkelige årsag til, at vi fejrer påske, kan du læse her.


Når forårsjævndøgnet havde meldt sin ankomst, og dagene endelig blev lysere, bød vikingerne foråret velkommen med den fest, de havde ventet på hele året: pásk.

Pásk var den højtid, vi i dag kender som påsken. Det var pásk-festens vigtigste formål at fejre frugtbarheden i en landsby - og ikke mindst at hylde årets mest brunstige mand: årets pásk-hare.

I hele Norden drømte drengebørn om den dag, de var gamle nok til endelig at være med i opløbet om den prestigefyldte rolle som årets pásk-hare, og hvert år opstod utallige slagsmål mellem velvoksne vikingemænd, der håbede, at turen var kommet til dem.

Hyldest til haren - festens vigtigste ritual

Et helt centralt pásk-ritual var hare-hyldesten, som skulle gennemføres, før festlighederne kunne begynde.

Her samledes landsbyens kvinder rundt om den mand, der var udvalgt til pásk-hare, og sang i kor:

"Oh, du hare

Du frugtbarhed os skænker

Fri os fra vore lænker

Lad os forenes i din favn

Lad dit lem gøre gavn

så føjelig og rask

lad nu begynde: pásk"

Hare-hyldesten står skrevet med runer på den berømte Stentoftensten.

© Henrik Sendelbach/Wikipedia

Inspiration til påskefrokosterne

Selve páskfesten foregik nogenlunde, som når vikingerne fejrede jól; med mad, slåskampe, store mængder alkohol og sex, og mange vikinger var overbeviste om, at pásk var en forsmag på det efterliv, der ventede dem i Valhal.

I centrum var årets pásk-hare, som særligt landsbyens unge, ugifte kvinder var interesserede i. Hvis pásk-haren også var interesset i dem, gav han dem et æg - og så var der ellers fri leg.

"Det har jo altid været sådan, at en hare får usandsynligt mange unger. Derfor er det naturligt, at vikingerne udvalgte haren som det dyr, der skulle hyldes, når de fejrede frugtbarhed," siger Thor V. King, seniorforsker ved Dansk Institut for Traditionsforskning.

"Der er ingen tvivl om, at nutidens påskehare stammer fra pásk-haren, omend vores påskehare er noget mere uskyldig," siger Thor V. King. "Det samme gælder for påskefrokosterne - jeg vil dog ikke citeres for at opfordre til noget", slutter han.