Aprilsnar: Lumre vikinger opfandt påsken
Der blev hverken sparet på mad, alkohol eller seksuelle udskejelser, når vikingerne fejrede "pásk".

Enhver vikingemand og -dreng drømte om at blive årets pásk-hare, og enhver ugift vikinge-kvinde drømte om at vinde pásk-harens hjerte.
APRILSNAR: Vikingerne huskes for deres vilde fester, men påsken var ikke en af dem, sådan som vi ellers skrev 1. april. "Pásk-festen", hare-hyldesten og Thor V. King er alle opdigtede, men vi lader den alligevel stå.
Og den virkelige årsag til, at vi fejrer påske, kan du læse her.
Når forårsjævndøgnet havde meldt sin ankomst, og dagene endelig blev lysere, bød vikingerne foråret velkommen med den fest, de havde ventet på hele året: pásk.
Pásk var den højtid, vi i dag kender som påsken. Det var pásk-festens vigtigste formål at fejre frugtbarheden i en landsby - og ikke mindst at hylde årets mest brunstige mand: årets pásk-hare.
I hele Norden drømte drengebørn om den dag, de var gamle nok til endelig at være med i opløbet om den prestigefyldte rolle som årets pásk-hare, og hvert år opstod utallige slagsmål mellem velvoksne vikingemænd, der håbede, at turen var kommet til dem.
Hyldest til haren - festens vigtigste ritual
Et helt centralt pásk-ritual var hare-hyldesten, som skulle gennemføres, før festlighederne kunne begynde.
Her samledes landsbyens kvinder rundt om den mand, der var udvalgt til pásk-hare, og sang i kor:
"Oh, du hare
Du frugtbarhed os skænker
Fri os fra vore lænker
Lad os forenes i din favn
Lad dit lem gøre gavn
så føjelig og rask
lad nu begynde: pásk"