Aprilsnar: Nyt fund gør vikingerne til muslimer
I en vikingeborg nær Køge har danske arkæologer fundet en arabisk runetekst – og måske ruinerne af Danmarks første moské. Fundet viser, at islam fik fodfæste i Danmark for allerede 1100 år siden, siger forsker.
Runepinde blev brugt af vikingerne til at skrive små beskeder. En pind, som artkæologerne netop har fundet, bærer inskriptionen “Allah u Akbar” – skrevet i runer.
Aprilsnar!!
Vi bragte i går en nyhed om, at danske arkæologer havde fundet ruinerne af Danmarks første moské i en vikingeborg. Vi kan ikke afvise, at ruinerne af en vikinge-moské ligger gemt under den danske muld, men den er altså ikke fundet endnu. Gårsdagens artikel var en aprilsnar, men vi lader den stå alligevel.
Runepind har muslimsk inskription
Danmarks første moské kan være bygget allerede i 900-tallet. Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, som netop har indledt udgravningen af den 1100 år gammel ringborg, som blev fundet nær Køge i september 2014.
I ruinerne af et langhus i borgens østlige ende har arkæologerne fundet en såkaldt runepind med inskriptionen “Allah u akbar” (“Gud er stor” på arabisk) skrevet med runer.
Langhus kan have været en moské
“Vikingere brugte runepinde til at skrive korte beskeder, og den nyfundne pind viser tydeligt, at islam har været til stede i Danmark mindst siden 900-tallet”, siger arkæolog Theodor Granzow-Busch, som leder udgravningen.
De foreløbige undersøgelser har vist, at bygningen, hvori runepinden er fundet, er indrettet markant anderledes end vikingeborgens andre langhuse. Fx har huset – modsat de andre langhuse – intet rum til husdyr, mens indgangen vender mod syd.
“En nærliggende tanke er, at langhuset kan have været et muslimsk bedehus – altså en moské”, siger Granzow-Busch, som dog tilføjer, at forskerne er nødt til at foretage flere udgravninger, før de kan konkludere entydigt.
Lejesoldater beskyttede danskerne
Hvem runepindens ejer har været, ved forskerne heller ikke endnu. Et bud er, at runerne kan være skrevet af en arabisk kriger i Harald Blåtands hird. Den danske konge fik bygget flere borge i 980'erne, og mange af dem var bevogtet af udenlandske lejesoldater.
“Et mere kontroversielt bud er, at runerne kan være ridset af en vikinge-konvertit, som har taget islam til sig på en handelsrejse til Mellemøsten”, siger Granzow-Busch.
Historikerne ved fra skriftlige kilder og arkæologiske fund, at vikingerne havde tæt kontakt med den muslimske verden. Fx beskrev den arabiske opdagelsesrejsende ibn Fadlan en vikinge-begravelse i 920'erne, og arabiske sølvmønter og smykker er blevet fundet mange steder i Norden.
Vikingerne var åbne for nye idéer
Den arabiske runepind er den hidtil eneste af sin art, men fundet kommer dog ikke som en overraskelse for Theodor Granzow-Busch. Vikingerne var generelt åbne over for de fremmede skikke og religioner, som de mødte på deres rejser, forklarer han.
“Jellingestenen fortæller, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne i år 966 – det er ikke utænkeligt, at han kan have overvejet islam også. Især med tanke på, at det muslimske kalifat ville have været en stærk allieret i 900-tallet”, siger Granzow-Busch.