Vikingerne benyttede sig af flere forskellige fremgangsmåder, når de stedte deres kære til hvile. De fleste blev blot lagt i et hul i jorden eller kremeret på et stort ligbål, hvorefter asken blev spredt eller lagt i jorden.
Men fremtrædende vikinger med magt og indflydelse fik overdådige begravelser, hvor de blev lagt ned i en kostbar kærre eller et skib, inden de fik bygget en jordhøj over graven.
Skriftlige kilder nævner også, at nogle vikinger blev lagt i et skib, som derefter blev antændt og sendt ud på havet. Historikerne har dog ikke fundet spor af begravelser til søs.
Se, hvad vikingerne fik med i graven:
Velstående vikinger blev ofte begravet med en række gravgaver, der skulle hjælpe dem på deres rejse i efterlivet.
Hjelme var uhyre sjældne som gravgaver, og arkæologer har kun fundet få hjelme fra vikingetiden. En af de bedst bevarede blev fundet i 1943 i en krigergrav nord for Oslo.
Drikkehornet skulle bruges til at skåle med guderne i efterlivet. Ifølge vikingernes asatro ventede guderne klar med mjød, når den afdøde ankom til den anden side.
Mad og drikke blev ofte lagt i graven, så den afdøde ikke skulle sulte eller tørste på sin rejse til det hinsides.
Fint tøj, kostbare våben, heste og trælle fulgte ofte magtfulde vikinger i graven. Gaverne skulle afspejle den afdødes sociale status blandt de levende, så han kunne opnå samme status i efterlivet.
Uanset hvilken type begravelse vikinger fik, blev de typisk stedt til hvile med gravgaver. For en viking var døden ikke enden på tilværelsen, men blot en overgang til efterlivet, hvor den afdøde ville leve videre blandt guderne. Derfor var det vigtigt at forsyne den begravede med gaver, som kunne sikre et godt efterliv.
Ritualet med gravøl er afbildet på flere gravsten fra vikingetiden – her på Gotland.
Vikinger sagde farvel med gravøl
En vikinge-begravelse strakte sig over flere dage og rummede et væld af forskellige ritualer. En af de vigtigste markeringer fandt sted syv dage efter begravelsen, hvor slægtninge og venner mødtes til sjaund for at drikke gravøl.
Drikkelaget var en offentlig markering af dødsfaldet, hvor de efterladte skålede i den afdødes navn og ærede mindet. Samtidig blev den dødes arv og gæld gennemgået, og først når gravøllet var indtaget, kunne arvingerne omsider formelt gøre krav på deres arv.
Med sig i graven fik vikinge-mænd bl.a. våben eller værktøj, mens kvinder typisk fik smykker og husholdningsredskaber.
Arkæologerne kan se, at vikingernes begravelser ændrede sig markant efter indførslen af kristendommen omkring år 1000. Herefter begyndte nordboere at svøbe de døde i ligklæder og begrave dem i trækister – uden gravgaver.