“De gik bersærkergang og mistede deres menneskelige natur, når de blev vrede, og fór af sted – gale som hunde – og frygtede hverken ild eller jern”.
Sådan beskriver den islandske Eyrbyggja saga vikingernes bersærkere, der i en form for trance gik løs på deres fjender.
Nu mener en ekspert med speciale i historisk brug af planter at have fundet ud af, hvordan krigerne opnåede deres rus: De spiste bulmeurt (Hyoscyamus niger).
Bulmeurt fundet i grav
En populær myte er, at bersærkerne indtog rød fluesvamp (Amanita muscaria), som er kendt for sin euforiserende effekt.
Men ifølge Karsten Fatur, etnobotaniker på Ljubjanas universitet i Slovenien, passer bersærkernes adfærd langt bedre på effekten af bulmeurt.
Og frø fra den giftige og temmelig ildelugtende plante er bl.a. fundet i en lille pung i en vikingegrav udgravet nær Hobro.
De tørre frø fra bulmeurt indeholder stoffer, som kan påvirke nervesystemet.
Både den røde fluesvamp og bulmeurten kan ifølge Fatur medføre forøget styrke, bevidsthedsudvidelse, afsindig adfærd og ansigtrødme, som beskrives i sagatekster om bersærkerne.
Havde smertestillende effekt
“Men oveni disse symptomer har Hyoscyamus niger også en smertestillende effekt, som ikke ses ved Amanita muscaria, hvilket kan forklare beretningerne om bersærkernes angivelige usårlighed”, skriver Karsten Fatur i Journal of Ethnopharmacology.
Ifølge forskeren varer bivirkningerne (fx synsforstyrrelser) efter indtagelse af bulmeurt i dagevis, hvilket ikke gør sig gældende for rød fluesvamp. Også det passer med sagaerne.
Forsøg viser desuden, at folk, der har indtaget bulmeurt, kan miste evnen til at genkende ansigter.
Det forklarer, hvorfor bersærkerne til tider gik amok på både venner og fjender.