I årene omkring år 980 begyndte en stor gruppe vikinger fra Island at bosætte sig i den sydlige del af Grønland.
Nordboerne nød godt af den middelalderlige varmeperiode, som efterlod isfri oceaner og gav dem mulighed for at bygge huse, drive landbrug og opdrætte dyr på verdens største ø.
I den nordlige del af Grønland jagede nybyggerne endda hvalrosser og solgte stødtænderne til handlende i Europa, hvor elfenben var i høj kurs.
Men omkring år 1450 forsvandt søfarerne pludselig fra bosættelserne i Nordatlanten, og hverken skriftlige kilder eller mundtlige overleveringer afslører præcist hvorfor.
Nu giver en undersøgelse udført af forskere fra Harvard University formentlig en del af svaret.