I 1889 fandt arkæologen Hjalmar Stolpe en imponerende krigergrav fra 900-tallet i den svenske vikingeby Birka.
Graven indeholdt foruden et skelet også et sværd, en kampøkse, to skjolde, to heste, et brætspil mm.
Brætspillet antyder, at krigeren var taktisk og ledte krigere i kamp.
Dengang betegnede han det som en mandlige krigers grav – selvom nogle dele af skelettet kunne tyde på, at det stammede fra en kvinde.
Skelettet har to x-kromosomer
Men nu har forskere udsat skelettet for en DNA-analyse. Og det viser sig, at personen har to x-kromosomer – og intet y-kromosom. Det er derfor tydeligt, at der er tale om en kvinde.
“Det er det første genetiske bevis på en kvindelig vikingekriger,” siger professor Mattias Jakobsson fra Uppsala Univeristets afdeling for organismebiologi i en pressemeddelelse.
Skrevne kilder har før nævnt kvindelige vikingekrigere, men DNA-analysen kan nu endelig bekræfte deres eksistens rent arkæologisk.
Hun rejste meget rundt
Forskerne har også lavet isotopanalyser, som kan bruges til at identificere bestemte geologiske områder – og dermed geografiske lokaliteter – som en person har opholdt sig ved.
De analyser viser, at den kvindelige kriger har levet et liv, hvor hun har rejst meget. Og det stemmer fint overens med det liv, som krigere levede i Nordeuropa fra 700- til 900-tallet.