Skjoldmøer var unge kvinder, som i vikingetiden bar våben og drog i krig på lige fod med mændene.
Sådan lyder beskrivelsen af de kamplystne vikingekvinder i flere oldnordiske kilder – bl.a. i de islandske sagaer og krøniken Gesta danorum af Saxo (ca. 1160-1208).
Heri omtaler Saxo danske kvinder, “som omdannede deres kvindelige skønhed til mandigt væsen og anvendte næsten al deres tid på krigerske gerninger”.
Om skjoldmøerne også fandtes i virkeligheden, har dog længe været debatteret blandt historikerne.
Tvivlen skyldes bl.a., at sagaerne og Saxos skrifter har tvivlsom værdi som historiske kilder.
Selvom kvindelige vikingekrigere også bliver nævnt i enkelte andre skriftlige kilder, har forskerne svært ved at vurdere, hvor ofte og i hvor stort et antal kvinder drog på krigstogt i vikingetiden.
At enkelte kvinder deltog i kamp, er mange historikere dog enige om.
Arkæologer har fundet flere vikingegrave, hvor kvinder er blevet begravet med våben; fx udgravede den svenske arkæolog Hjalmar Stolpe i 1889 en grav fra 900-tallet, hvor en vikingekriger var blevet stedt til hvile med bl.a. skjold, økse, pile og to heste – alle gravgaver, som viste, at den afdøde måtte have været en højtstående kriger.
I over et århundrede blev krigeren antaget for at være en mand, men en DNA-analyse viste i 2017, at graven i virkeligheden tilhørte en kvinde.