I vikingetiden fik særlig forhadte fjender en grusom død, mener nogle eksperter. Den såkaldte blodørn gik ud på at skære ryggen op på offeret og spænde hud og ribben ud, så de formede vinger. Derefter blev offerets lunger flået ud. Den skæbne skal ifølge sagaerne være overgået den engelske kong Ella.
Andre eksperter kalder blodørnen en myte, men nu har et hold forskere konkluderet, at den bestialske hævn i hvert fald var teknisk mulig at udføre med de redskaber, som vikingerne rådede over.
Forskere fra Islands universitet undersøgte vikingernes knive, som viste sig at være stærke nok til at kunne skære igennem menneskers muskelvæv og knogler. Vikingerne havde også den fornødne anatomiske viden til at kunne skære ribben og muskler over uden at beskadige lungerne, konkluderer forskerne.
På Gotlands Stora Hammar-runesten ses en viking i færd med at give en fjende en blodørn, mener flere eksperter.
Hvor længe levede offeret?
Til gengæld knuser forskerne myten om, at offeret var i live, helt indtil lungerne blev fjernet.
“Der er ingen mulighed for, at et offer kunne have været i live gennem hele processen. Ofrene ville være døde, længe inden deres ribben kunne formes til vinger”, skriver de i deres rapport.
Forskerne pointerer, at deres resultater ikke nødvendigvis beviser, at vikingerne rent faktisk ristede en blodørn på deres fjender. Ingen ofre er hidtil dukket op i grave fra vikingetiden, og henrettelsesmetoden kendes kun fra sagaerne.