Ingen kunne huske så slemt et år som år 792. Det ene ildevarslende tegn efter det andet havde vist sig i form af hvirvelvinde og voldsomme tordenvejr.
Og snart efter havde hungersnød hærget kongeriget Northumbria i det nordøstlige England. Munkene i klostret på øen Lindisfarne følte sig dog sikre. De bad, levede ydmygt og viede deres liv til Gud
Men da klostrets munke kom ud af kapitelsalen efter deres morgenbøn den 8. januar 793, så de to skibe med dragehoveder på vej mod stranden neden for klosteret.
Da skibene nåede ind på lavt vand, sprang 100 svært bevæbnede og barbarisk udseende mænd ud af skibene og løb råbende op mod de rædselsslagne munke.
Flere munke faldt på knæ og bad inderligt til Gud. Resten løb ind i klosterkirken. Gennem kirkens vinduer kunne de høre deres klosterbrødres bønner blive afløst af smertensskrig. Munkene faldt på knæ foran alteret og bad.
Vikinger plyndrer klosteret
Bønner hjalp ikke. Kirkedøren blev sparket op, og i løbet af få minutter var resten af de forsvarsløse munke blevet hugget ned. Tungt læsset med klosterets hellige guld- og sølvgenstande forlod de danske vikinger stedet.