Vikingernes Skandinavien var domineret af mændene, som sad solidt på den politiske magt.
Men de nordiske kvinder var stærke og selvstændige og havde flere rettigheder end deres samtidige søstre andre steder i Europa. Fx kunne en vikingekvinde vælge sin ægtemand og lade sig skille igen, hvis hun ikke var tilfreds.
De islandske sagaer beskriver en række regler for skilsmisse, som viser, at kvinder havde en stærk juridisk status. Fx kunne en kvinde kræve skilsmisse, hvis hun blev udsat for vold tre gange eller blev forsømt seksuelt i tre år.
Kvinder gik også i krig
Til daglig var kvindens verden centreret om husholdningen og gården, som hun havde ansvaret for, når mændene drog på togt. Kvinden fik ansvaret for at få høsten i hus, passe familien og sikre husholdningen.
Både sagaerne og enkelte arkæologiske fund tyder på, at nogle kvinder også deltog i krig, men krigerkvinderne tilhørte formentlig et fåtal.
Arkæologiske undersøgelser af gravpladser tyder også på, at kvinderne havde en fremtrædende plads i samfundet.
I nogle grave har kvinder fået kostbare gravgaver som bl.a. pelse, guldsmykker og kister med.
I flere andre grave er mænd og kvinder stedt til hvile med de samme genstande – fx køkkenredskaber – som et tegn på, at de var ligestillede og begge bidrog til det daglige arbejde.
Spænderne blev støbt af bronze og dekoreret med avancerede mønstre.
Skålspænder
blev brugt til at holde stropperne på kjolen på plads. Mellem de to spænder hængte kvinderne ofte en halskæde med perler af rav, farvet glas, sølv eller ben.
Selekjolen
var den typiske påklædning for en vikingekvinde. Kjolen var kropsnær og fik undertiden indsyet kiler for at give den form. Stropper holdt kjolen oppe.
Mændene
i vikingetiden gik typisk iklædt bukser og kofte (en lang trøje). Stoffet var vævet af lokale materialer som uld og hør, der blev vævet af kvinderne.
Håret
må have haft stor betydning for vikingerne. I al fald er kamme lavet af ben og træ blandt de almindeligste arkæologiske fund fra vikingetiden.