Fra plyndringen af klostret på Lindisfarne i 793 og 200 år frem viste vikingernes skibe sig langs alle Europas kyster. Nogle gange kom de som handlende, men ofte var de på havet for at plyndre.
En stor flåde sejlede i 859 mod syd fra Seinen i Frankrig og gennem Gibraltarstrædet.
Vikingerne hærgede på det nuværende Marokkos kyst og besejrede en muslimsk hær, inden de fortsatte længere ind i Middelhavet.
Flåden overvintrede i Rhône-floden, og i 860 blev de italienske byer Pisa og Luna plyndret. Derpå vendte nordboerne om, men andre ekspeditioner fulgte i deres kølvand.
Vikingerne blev kejserens lejesoldater
Ruslands floder var længe færdselsåre for handelsfolk og krigere fra Skandinavien på vej sydpå. I 860 hærgede en vikingeflåde i området omkring Konstantinopel – hovedstaden i det østromerske rige.
Her imponerede nordboerne, og kejser Basil 2. skabte i 988 en garde af såkaldte “væringer” – bemandet med lejesoldater fra Skandinavien.
Den første bosættelse i Grønland tilskrives Erik den Røde sidst i 900-tallet. Her er arkæologiske fund blevet dateret til 986.
Ifølge sagaerne sejlede hans børn videre mod vest og opdagede ukendte områder – bl.a.
Vinland. Rester af en vikinge-bosættelse fra omkring år 1000 er blevet udgravet på nordspidsen af Newfoundland. På den amerikanske østkyst har arkæologer også fundet runeindskrifter og skandinaviske mønter.
Mod nord
I 874 bosatte de første nordboer sig i Island. Vikinger slog sig også ned i Grønland i 986.
Mod øst
Via de russiske floder nåede vikinger til både Sortehavet og Det Kaspiske Hav.
Mod syd
I år 859 blev Middelhavet hjemsøgt af vikinger, som bl.a. plyndrede byerne Pisa og Luna i Italien.
Mod vest
Vikinger kom til New-foundland omkring år 1000 og udforskede også dele af Nordamerikas østkyst.