Asatroen var mindre formel end den kristne tro, som bredte sig i Norden fra 900-tallet. De hedenske vikinger havde hverken et organiseret præsteskab eller et hierarki af religiøse ledere.
I stedet blev guderne dyrket på gårde og i bygder efter de lokale skikke.
Husbonden og hans frue førte an i dagliglivets mange ritualer. Ved store sociale og religiøse begivenheder som “blotet” havde høvdingen rollen som ceremonimester.
Her samledes vikingerne til fest og offerhandlinger. Dyr blev slagtet og spist til gudernes ære, og den hellige mjød flød frit.
Alle skålede flittigt til minde om afdøde og “for godt år og fred”, mens skjaldene kvad om guder og gamle helte.