Asatroen var mindre formel end den kristne tro, som bredte sig i Norden fra 900-tallet. De hedenske vikinger havde hverken et organiseret præsteskab eller et hierarki af religiøse ledere.
I stedet blev guderne dyrket på gårde og i bygder efter de lokale skikke.
Husbonden og hans frue førte an i dagliglivets mange ritualer. Ved store sociale og religiøse begivenheder som “blotet” havde høvdingen rollen som ceremonimester.
Her samledes vikingerne til fest og offerhandlinger. Dyr blev slagtet og spist til gudernes ære, og den hellige mjød flød frit.
Alle skålede flittigt til minde om afdøde og “for godt år og fred”, mens skjaldene kvad om guder og gamle helte.
Bronzefiguren fra Island viser en siddende Thor med sin hammer Mjølner i hænderne.
Blotet foregik i salen på den lokale storgård, for vikingernes tro var ikke knyttet til bygninger som de kristnes kirker.
Krønikeskriveren Adam af Bremen omtalte i 1070'erne et hedensk tempel i Uppsala med billeder af Thor, Odin og Frej. Men kultsteder som dette var sjældne. I stedet havde nogle klipper, lunde og andre steder i naturen status som helligdomme.