Stævnen på vikingernes langskibe var undertiden udsmykket med udskårne figurer af frygtindgydende dyr, som ligner drager.
Vikingerne kendte dog ikke til nutidens bevingede og ildspyende drager, og i stedet er de oldnordiske drager afbildninger af enorme slanger fra den nordiske mytologi.
Her kendes fx Midgårdsormen og Nidhug, som var mægtige væsener, der var forbundet med underverdenen.
Formålet med stævnfigurerne var først og fremmest at skræmme de folk, som vikingerne drog ud for at plyndre.
Og taktikken virkede tilsyneladende.
Kilder fra datiden fortæller, at synet af vikingeskibe med stævnfigurer spredte rædsel.
Den udlægning bliver også bekræftet af, at vikingerne tog figurerne af deres skibe, når de vendte hjem igen.
Hvor udbredte stævnfigurer var, kan forskerne ikke sige med sikkerhed.
Arkæologer har aldrig fundet et “dragehoved”, men flere oldnordiske kilder nævner dem.
Et godt bud er, at figurerne dekorerede de største skibe, som tilhørte høvdinge eller konger.