Hvorfor havde vikingerne dragehoveder på deres skibe?

Stævnfigurerne gjorde folk rædselsslagne og var derfor den perfekte psykologiske krigsførelse for vikingerne, når de tog på plyndringstog.

Stævnfigurerne gjorde folk rædselsslagne og var derfor den perfekte psykologiske krigsførelse for vikingerne, når de tog på plyndringstog.

Leslie Garland Pictures/Imageselect

Stævnen på vikingernes langskibe var undertiden udsmykket med udskårne figurer af frygtindgydende dyr, som ligner drager.

Vikingerne kendte dog ikke til nutidens bevingede og ildspyende drager, og i stedet er de oldnordiske drager afbildninger af enorme slanger fra den nordiske mytologi.

Her kendes fx Midgårdsormen og Nidhug, som var mægtige væsener, der var forbundet med underverdenen.

Formålet med stævnfigurerne var først og fremmest at skræmme de folk, som vikingerne drog ud for at plyndre.

Og taktikken virkede tilsyneladende.

Kilder fra datiden fortæller, at synet af vikingeskibe med stævnfigurer spredte rædsel.

Den udlægning bliver også bekræftet af, at vikingerne tog figurerne af deres skibe, når de vendte hjem igen.

Hvor udbredte stævnfigurer var, kan forskerne ikke sige med sikkerhed.

Arkæologer har aldrig fundet et “dragehoved”, men flere oldnordiske kilder nævner dem.

Et godt bud er, at figurerne dekorerede de største skibe, som tilhørte høvdinge eller konger.

Vikingernes skibe

Langskibet var stort og slankt og sejlede hurtigt. Skibet blev brugt til at transportere vikingekrigere.

Knarren var et rundbuget transportskib med stor lasteevne og var beregnet til rejser på åbent hav.

Byrdingen var et mindre skib, der blev benyttet til fragt langs kysten eller proviantskib i flåden.