Vikingerne havde mange guder. Historikernes viden om de nordiske guder er stykket sammen af bl.a. sagaer, skjaldekvad og de to eddaer. Den gamle edda er en samling af digte om de nordiske guder, mens Den yngre edda – skrevet af islændingen Snorri Sturluson – indeholder prosafortællinger om de nordiske guder.
Gaver til de nordiske guder
Skriftlige kilder tyder på, at vikingerne blotede (ofrede) heste og kvæg under særlige fester, der blev afholdt i en hal under ledelse af områdets mægtigste mand.
Ifølge “Ynglingesagaen”, skrevet af Snorri, blotede vikingerne ved vinterens start og midte for frugtbarhed og sent om foråret for sejr i krig.
“Håkon den Godes saga” skildrer et juleblot, hvor deltagerne spiste hestekød og skålede for Odin, Njord og Frej. Offergaver til de nordiske guder kunne også stilles på særlige steder i naturen.
Overblik: De vigtigste nordiske guder
Odin
Hvem er Odin?
Kongen over de nordiske guder, Odin, fremstilles i eddadigte og skjaldekvad som en klog, gammel mand med kun ét øje. Sin enestående visdom havde han ifølge myterne fået ved at ofre sit andet øje i den overkloge jætte Mimers magiske brønd.
For at stille sit videbegær indtog Odin ofte sin trone, Lidskjalv, i Valhal, hvorfra han kunne se alt, hvad der rørte sig i verden.
Herfra bød han også velkommen til krigere, der var faldet i kamp. I Valhal kunne de genopstandne krigere – kaldet einherjerne – forlyste sig med krigsleg, flæsk og mjød.
Fulgt af sine to ulve, Gere og Freke, eller sine to ravne, Hugin og Munin, vandrede Odin også gennem verden, hvor han ifølge myterne sommetider blev set af mennesker.
Eddadigtet “Hávamál” (Den højes – dvs. Odins – tale) fortæller desuden, at Odin var runeskriftens fader:
“Odin skar runer
da ingen var til”.
Skriftsproget opfandt han efter at have hængt ni døgn i verdenstræet Yggdrasil – gennemboret af et spyd og uden noget at spise eller drikke.
Vikingerne havde over 200 tilnavne for den nordiske gud Odin, deriblandt Valfader (slagmarkens fader). Navnet viser ifølge nogle forskere, at han primært blev betragtet som en krigsgud.
Inden en kamp blev der da også ofte blotet (ofret) til Odin. Og det var almindeligt, at en hærfører red frem og kastede Odins våben, spyddet, ind over fjendens rækker, mens han råbte:
“Odin eje jer alle!”
Trods Odins store magt antager historikerne, at han var mest populær blandt stormænd og jarler – de jævne bønder holdt mere af Thor.
Odin havde mange hjælpere
I kraft af sin rolle som de nordiske guders overhoved havde Odin både mange gøremål og mange hjælpere. Alskens skabninger bistod gudekongen med at rejse, indsamle oplysninger og sprede ærefrygt blandt menneskene, der levede i Midgård.
Hugin og Munin: Ravnene meddelte hver aften Odin, hvad de havde set ude i verden.
Sleipner: På sin ottebenede hest kunne Odin ride gennem luften i fuld fart.
Gere og Freke: Når Odin rejste til fods, blev han ofte fulgt af sine skrækindgydende ulve.
Mimers hoved: På magisk vis rådførte Odin sig med den vise jættes afhuggede hoved.

Hængte mennesker blev betragtet som ofre til den nordiske gud Odin, som har givet navn til dagen onsdag.
Thor
Hvem er Thor?
Når det tordnede, mente vikingerne, at Thor var på vej over himlen i en vogn trukket af to geder for at bekæmpe jætterne med sin hammer, Mjølner.
Thor overgik sin far, Odin, i popularitet blandt bønder og søfolk, der anråbte ham for hans evne til at kontrollere vind og vejr. Ugedagen torsdag og byen Thorshavn er opkaldt efter ham.
Hammer-udlevering krævede en brud
I “Trymskvadet” opdager Thor, at jætten Trym har stjålet hans hammer. Sammen med Loke opsøger Thor jætten, der kun vil udlevere hammeren, hvis han får den ombejlede frugtbarhedsgudinde Freja til kone.
Da hun nægter at følge Thor til jætterne, må guden modvilligt forklæde sig som Freja. Men så snart den mandhaftige brud får sin hammer, er det ude med Trym.
Geder blev spist og genoplivet
Ifølge Den yngre edda søgte Thor og Loke engang husly hos en menneske-familie. Om aftenen slagtede Thor sine bukke, Tanngrisner og Tanngnjost, og inviterede familien på gedekød – de måtte bare ikke brække knoglerne.
Da Thor den næste morgen genoplivede dyrene, haltede den ene buk. Som straf for at have brækket en knogle måtte drengen Tjalfe og hans uskyldige søster, Røskva, tage med den nordiske gud som tjenere.
Midgårdsormen bed på krogen**
Ifølge flere skrifter roede Thor og jætten Hymer en dag ud for at fiske efter Midgårdsormen, Thors arvefjende. Guden smed et oksehoved fastgjort til et anker i havet.
Lokkemaden virkede, men bedst som Thor var i færd med at trække søuhyret op af havet for at dræbe det, panikkede Hymer og skar ankerrebet over. Fadæsen kostede Hymer livet.
Hjælpemidler gav Thor styrke
Når Thor spændte sit styrkebælte, fik han enorme kræfter.
Thors jernhandsker bidrog også til at forøge hans styrke.
Hammeren Mjølner ramte altid sit mål, når den nordiske gud kastede den.
LÆS OGSÅ: Vikingernes symboler – de skjulte betydninger

Vikingerne bar små torshamre om halsen for at søge beskyttelse fra den nordiske gud Thor.
Frej
Hvem er Frej?
Når vikingerne ville sikre sig en god høst eller en vellykket graviditet, kunne de ofre til den nordiske gud Frej. Ligesom søsteren Freja var Frej en frugtbarhedsgud, og han blev sommetider afbildet med et strittende lem.
Sammen med Odin og Thor var han en af de vigtigste nordiske guder. Ifølge munken Adam af Bremen blotede svenskerne således omkring år 1050 til figurer af netop de tre i et tempel i Uppsala.
Eddadigtet “Skírnismál” fortæller om Frejs gøren kur til jættekvinden Gerd, som efter både løfter og trusler bliver hans kone. Han ejede desuden et magisk skib kaldet Skibladner, der kunne foldes sammen til næsten ingenting.

Ifølge eddaerne blev Frejs vogn trukket af galten (kastreret orne) Gyldenbørste.
Frigg
Hvem er Frigg?
Af alle de nordiske gudinder havde Frigg den højeste status. Hun var gift med Odin, og ugedagen fredag er opkaldt efter hende.
Eftersom konen altid traf beslutningerne i et vikingehjem, var Frigg efter alt at dømme en vigtig gudinde for vikingetidens kvinder. Modsat rigtige kvinder kunne Frigg dog – hvis husmortilværelsen blev for kedelig – flyve ud i verden iført sin falkeham.
Frigg havde evnen til at se alle menneskers skæbne, men hun forblev som oftest tavs. Ifølge “Ynglingesagaen” var hun kortvarigt gift med sin husbonds brødre, Vile og Ve, fordi hun troede, at Odin aldrig ville vende hjem fra en af sine rejser.

Ifølge Den yngre edda var Frigg datter af jordgudinden Fjørgyn.
Freja
Hvem er Freja?
Som gudinde for kærlighed og forplantning spillede Freja en central rolle i vikingernes liv. I eddadigtet “Oddruns klage” påkalder en gårds kvinder således Freja for at beskytte moren efter en vanskelig tvillingefødsel.
Freja var ifølge eddaerne gift med guden Od, og hendes vigtigste kendetegn var halssmykket Brisingamen, som fire dværge havde givet hende for at ligge med hende.
Den sanselige gudinde blev begæret af mange, og i eddadigtet “Loketrætten” beskylder Loke hende for at have dyrket sex med samtlige mandlige nordiske guder.
Men da jætten Trym kræver hende som betaling for at udlevere Thors stjålne hammer, afviser hun ifølge “Trymskvadet” rasende Thors ønske:
“Kald mig den kådeste
blandt kvinder alle,
om med dig jeg ager
til jætternes land”.
Kun ved at forklæde sig som Freja kunne Thor generobre sin hammer.
Ifølge visse skriftkilder kunne de faldne krigere, som ikke endte hos Odin i Valhal, nyde deres efterliv hos Freja i hendes hjem, Folkvang, og gudinden var dermed også knyttet til døden.

Freja var datter af den nordiske gud Njord og søster til frugtbarhedsguden Frej.
Tyr
Hvem er Tyr?
Krig var en central del af vikingernes liv, og ifølge forskerne var Tyr allerede tidligt i vikingetiden veletableret som krigsgud. I den danske sø Tissø (Tyrs sø) har arkæologerne fundet sværd og spyd, der formentlig var offergaver til krigsguden.
Tyr var ifølge eddaerne søn af Odin, som han delte mange egenskaber med – fx blev mennesker ofret til både Tyr og Odin ved hængning.
Da de nordiske guder ifølge myterne ville tøjre Fenrisulven, vandt Tyr uhyrets tillid ved at lægge sin hånd i dens mund. Men da ulven opdagede sit ubrydelige tøjr, bed den Tyrs hånd af, og derfor afbildes guden ofte som enhåndet.

Ugedagen tirsdag er opkaldt efter den nordiske gud Tyr.
Loke
Hvem er Loke?
I den nordiske mytologi indtog Loke rollen som urostifter og ballademager. Forskerne debatterer dog fortsat, om Loke monstro også var gud for ild, vind eller noget helt tredje. Afbildninger af Loke på både en sten og et kors fra vikingetiden viser i hvert fald, at han var en vigtig gud.
Som søn af jætten Farbaute forbandt Loke jætternes verden med de nordiske guders, og sammen med jættekvinden Angerboda avlede han Fenrisulven, Midgårdsormen og dødsrigets gudinde Hel.
Senere var han ifølge eddaerne gift med gudinden Sigyn, og han fik endnu to sønner – Narfe og Vale.
I Den yngre edda beskrives han som en egoistisk vendekåbe:
“Loke er kvik og smuk at se på, men har en ondsindet og meget omskiftelig natur”.
Selvom han ofte var Thors følgesvend og rådgiver, var han altid klar til at svigte og bagtale sine medguder, hvis det tjente hans egne interesser; fx klippede han håret af Sif, stjal Frejas halssmykke, Brisingamen, og hjalp jætten Tjasse med at bortføre Idun og hendes magiske æbler.
Loke var forvandlingens mester:
1) I form af en hoppe lod Loke sig bedække af en hingst. Hoppe-Loke fødte siden Odins hest, Sleipner.
2) For at forhindre de to dværg-smede Sindre og Brok i at vinde et væddemål tryllede Loke sig om til en forstyrrende stikflue.
3) Under sin sidste flugt fra de andre guder forvandlede Loke sig til en laks, men Thor fangede ham med de bare næver ude i en flod.

Når verden en dag gik under, ved ragnarok, skulle Loke anføre en hær af døde fra Hel.
Heimdal
Hvem er Heimdal?
Ifølge den islandske forfatter Snorri Sturluson (1100-1200-tallet) mente folk i vikingetiden, at Heimdal vogtede regnbuebroen Bifrost mellem menneskers og de nordiske guders verden.
Heimdal havde guldtænder, og hans sanser var så skarpe, at han kunne høre græsset gro og se ting på 100 mils afstand.
Guden red rundt på hesten Guldtop med luren Gjallarhorn, der kunne give genlyd i hele verden. Når ragnarok var nær, ville Heimdal kalde guderne til strid med Gjallarhorn. Her ville han og Loke dø i tvekamp.
I eddadigtet “Heimdals Galder” (tryllevise) omtaler guden, der er søn af Odin, sit helt særlige mødrene ophav: “Ni mødre har jeg, ni søstre bar mig”.
Et andet kvad, “Rigs vandring”, tyder på, at Heimdal var vigtig i menneskehedens skabelse. Digtet fortæller nemlig, hvordan Heimdal, forklædt som manden Rig, med tre menneskekvinder er stamfader til vikingernes tre samfundsklasser – jarlerne, bønderne og trællene.

Med sine skarpe sanser bevogtede Heimdal regnbuebroen Bifrost.
Njord
Hvem er Njord?
Vikingernes havgud havde ifølge Den yngre edda magt over elementerne: “Han råder for vindens gang og dæmper hav og ild”.
Njords hav-vaskede fødder førte ham ifølge Den yngre edda i armene på jættekvinden Skade. Som kompensation for, at hendes far, Tjasse, var blevet brændt ihjel på et bål i Asgård, måtte hun vælge en af de nordiske guder som sin mand.
Guderne stillede sig bag et forhæng, så kun deres fødder var synlige. I den tro at Njords rene fødder måtte tilhøre den smukke gud Balder, pegede Skade på havguden.
Ægteskabet blev kortvarigt: I Skades bjerge savnede Njord havet, mens Skade sov dårligt ved havet pga. mågernes skrig.
Forskningen tyder på, at Njord var så vigtig for de sejlende nordboer, at han overlevede kristningen. Så sent som i 1700-tallet takkede fiskere i Vestnorge således stadig Njord for en god fangst.

Havguden Njord var far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja.
Hel
Hvem er Hel?
Gudinden Hel herskede over et dødsrige, der havde samme navn som hun. Ifølge Den yngre edda var dødsgudinden Hel datter af Loke og jættekvinden Angerboda og dermed søster til monstrene Fenrisulven og Midgårdsormen.
Halvdelen af Hels krop var blåsort som et rådnende lig. Hun blev forvist til dødsriget af Odin, som hun havde en slags arbejdsdeling med:
Mens han – og Freja – modtog de faldne krigere, fik hun magt over alle, der var døde på anden vis – fx af sygdom eller alderdom.
Skildringen af Hel som en trist og kedelig “straffeanstalt”, nedfældet af den islandske forfatter Snorri Sturluson i 1200-tallet, skyldes muligvis kristen påvirkning.
Vikingernes tro på dødsriget er stadig synlig i udtrykkene Helvede (oprindeligt Hel-straf) og “at slå ihjel” (oprindeligt “at slå i Hel”).

Døde en viking af sygdom, kunne han se frem til et efterliv i Hel.
Idun
Hvem er Idun?
Hustruen til digterguden Brage blev ifølge én teori dyrket som en frugtbarhedsgudinde. I eddaerne optræder hun som gudinde for evig ungdom. Her holder hun de andre nordiske guder unge ved at forære dem æbler, som forhindrer aldring.
I en af edda-fortællingerne hjælper Loke jætten Tjasse med at bortføre gudinden. Uden ungdomsæblerne sygner de andre guder hen, indtil Odin ifølge myten tvinger Loke til at opspore Idun i jætternes verden.
Her forvandler Loke hende til en nød, som han i falkeskikkelse bringer hjem til Asgård. Jætten Tjasse følger efter i ørneham, men ender med at blive brændt på et bål.

Uden Iduns æbler ville de nordiske guder blive gamle og dø.
Balder
Hvem er Balder?
Balder var Odin og Friggs søn og omtales som den smukkeste og mest veltalende af de nordiske guder. Sammen med gudinden Nanna var han far til retfærdighedens gud, Forsete.
Selvom hans nøjagtige funktion er ukendt i dag, var Balder formentlig en form for lysgud. Nogle forskere sætter ham i hvert fald i forbindelse med solhverv og årets gang.
Ifølge eddaerne plages Balder af mareridt. Da en vølve (spåkvinde) over for Odin forudser sønnens død, får Frigg alt og alle til at sværge, at de vil skåne Balder – på nær en lille mistelten.
Forglemmelsen fører til, at Balder bliver dræbt af en pil af mistelten – affyret af broren Høder, der er blevet lokket af Loke.
Balders anden bror, Hermod, rider dernæst til dødsriget for at redde sin bror. Gudinden Hel vil dog kun løslade Balder, hvis alt i verden, selv stenene, græder for Balder.
Men Loke kommer på tværs. I skikkelse af jættekvinden Tøk nægter han at græde.

Ifølge digtet “Vølvens spådom” genfødes Balder efter ragnarok på en ny jord.
Høder
Hvem er Høder?
Forskerne er usikre på, hvad den blinde gud Høder betød for vikingerne, men ifølge sagaerne led vikingerne tit af synstab som gamle.
Høder er i mytologien kendt for at slå sin bror Balder ihjel. Ifølge Den yngre edda lokkede Loke den blinde gud til at skyde en pil af mistelten – det eneste materiale, der kunne såre Balder – efter broren.
Som hævn avlede Odin og jættekvinden Rind guden Vale, der på et døgn voksede op og dræbte Høder.

Navnet Høder kan omtrent oversættes til “kriger”.
Sif
Hvem er Sif?
Gudinden er kendt for sit lange, gyldne hår. Enkelte forskere anser Sif for at være gudinde for kornhøsten. I så fald symboliserer hendes hår markens livgivende afgrøder, der gav vikingerne brød og øl.
Ifølge Den yngre edda skar Loke hendes gyldne lokker af, mens hun sov. For at blidgøre hendes rasende mand, tordenguden Thor, fik Loke nogle dværge til at fremstille en gylden paryk til Sif.
Idet hun satte parykken på hovedet, forvandlede den sig på magisk vis til ægte guldhår.

Fra et tidligere ægteskab havde Sif sønnen Ull, og med Thor fik hun datteren Trud.
Nanna
Hvem er Nanna?
Den hemmelighedsfulde gudinde Nanna levede i idylliske omgivelser med sin mand, Balder. Men da ægtemanden ved en fejl blev skudt af hendes blinde svoger, Høder, brast Nannas hjerte af sorg.
Gift med Balder og har med ham sønnen Forsete.
Kendes både fra skjaldekvad og fra Den yngre edda.
Boede på gården Breidablik, hvor alt åndede fred og idyl.
Døde af sorg efter mordet på Balder og blev lagt i hans ligbål.
Endte ved sin mands side i dødsriget Hel efter hans død.
Ifølge Saxo var Nanna i virkeligheden en kongedatter, som Balder og Høder rivaliserede om.

Forskerne har flere bud på betydningen af navnet Nanna – herunder “moder”, “kvinde” eller “den dristige”.