Ny forskning: Vikingerne gik med uduelige pyntesværd
Tre vikingesværd er afsløret som de rene pyntegenstande efter at være blevet undersøgt med en neutronskanner. Klingerne var prydet af flotte mønstre, men var uduelige i kamp.
Nogle vikinger var mere til kunstfærdige klinger end holdbare brugssværd.
Vores billede af sværdsvingende vikinger, der stormer brølende henover stranden, skal måske suppleres af den pyntesyge vikingehøvding, der spankulerer rundt med sit mønstrede smykkesværd.
En undersøgelse af tre sværd fra Nationalmuseet i Danmark viser nemlig, at våbnene er forarbejdet med mønstersvejsning.
Krummeluremode fostrede rustmøre klinger
De tre vikingesværd er blevet undersøgt i en neutronskanner.
Skanneren gennemlyser metal med mikroskopiske neutron-partikler og trænger længere ind i sværdklinger end fx røntgenstråler. På den måde kan skanneren afsløre flere detaljer om sværdenes opbygning og forarbejdning.
De tre vikingesværd viste sig at være mønstersvejsede; en teknik hvor våbensmeden har anvendt tynde skiver af forskellige typer jern og stål. Metallet er blevet foldet, snoet og vredet for at frembringe kunstfærdige mønstre i klingen. Og det har gjort våbnet svagere.
De tre undersøgte sværd er fra 800- eller 900-tallet og stammer fra det centrale Jylland.
”I et krigsvåben ville vi forvente at finde hårde stålkanter og en jernkerne til at absorbere slag. Det har de analyserede våben ikke,” siger ph.d. Anna Fedrigo fra Nano Science-Centre ved Københavns Universitet.
Dekorative sværd gav høj status
Forskerne bag undersøgelsen mener, at vikingernes pyntesværd kan afspejle en udvikling i vikingetiden, hvor sværdet gik fra udelukkende at være et krigsvåben til også at være et vigtigt magtsymbol for eliten.
Det har krævet tid og kunnen af smeden at frembringe de kunstfærdige klinger, som har været dyre og derfor også forbundet med høj status at bære.