Ny forskning: Vikingerne tog hesten med i båden
Nye analyser af vikingegrave i England afslører, at de skandinaviske krigere medbragte deres egne heste, når de drog på plyndringstogt over Nordsøen.

Da et hold af forskere fra Durham University, Oxford University og Vrije Universiteit Brussel tidligere i år analyserede strontium-prøver fra hesteskeletter fundet i vikingegrave i England, fik de sig noget af en overraskelse.
Hidtil har historikere nemlig formodet, at vikingerne benyttede sig af stjålne lokale heste, når de kom til England.