I en ny videnskabelig artikel har vikingeekspert Rolf Warming fra Stockholms Universitet undersøgt de skjolde, der blev fundet i Gokstad-skibet i 1880’erne. Hidtil har historikere og arkæologer antaget, at skjoldene udelukkende var til pynt og skabt særligt til den vikingebegravelse, som skibet var en del af omkring 904 e.Kr. – skjoldene er nemlig alt for tynde til kamp.
Men den teori skyder Warming nu i grus. De 64 skjolde fra Gokstad-skibet er nemlig kun tynde, fordi de oprindeligt har haft et ekstra lag bestående af dyreskind, som er gået tabt i årenes løb, understreger Warming.
Historikeren var desuden overrasket over at opdage, at skjoldene ikke var blevet studeret nærmere i de 140 år, der er gået, siden de blev fundet.
Denne tegning viser Gokstad-skibet, som arkæologerne tror, det har set ud. Nu viser det sig, at skjoldene på rælingen ikke kun var til pynt.
Flere beviser for brug i kamp
Da Warming nærstuderede skjoldene, dukkede der flere beviser op for, at de sandsynligvis også har været anvendt i kamp. Bl.a. en lang række små mærker langs kanten af skjoldene – spor efter de nitter, der oprindeligt var brugt til at spænde et beskyttende lag dyrehud ud over de spinkle skjolde.
Derudover bemærkede Warming, at disse skjolde var lavet med de samme teknikker, som andre skjolde, forskerne ved, har været brugt i kamp. Dette ville have været spildt arbejde, hvis de blot var til pynt.
Warming mener altså, at skjoldene først har været brugt i kamp, inden de blev givet som offergaver som en del af den store vikingebegravelse. Hans teori er, at de 64 skjolde kan have symboliseret 64 vikinger, som oprindeligt bemandede Gokstad-skibet.
Her ses et af de bevarede skjolde, som det blev samlet i 1990’erne. Metalrammen er tilføjet af konservatorerne for at holde det gamle træ sammen.