Fra de første vikinger ankom til Grønland i 980’erne og de næste ca. 400 år frem, findes der arkæologiske spor af nordboernes tilstedeværelse på øen. Men omkring år 1400 forsvandt de i løbet af kort tid. Nu har en forsker fra Harvard et overraskende bud på, hvorfor vikingerne forlod Grønland.
Fra 1300-tallet og frem til 1800-tallet blev store dele af den nordlige halvkugle ramt af en såkaldt lille istid. Den medførte hård frost og længere vintre. På Grønland fik istiden særlig alvorlige konsekvenser.
Vikingerne havde bosat sig i de lavtliggende områder langs Grønlands kyst, hvor det var muligt at dyrke afgrøder og holde husdyr. Men her kunne deres efterkommere ikke blive ved med at bo under den lille istid, mener Marisa Julia Borreggine, der er ph.d.-studerende i jord- og planetær-videnskab ved Harvard University.
Kirken i Hvalsey nær Grønlands sydspids dannede rammen om det sidste sikre tegn på, at vikingernes efterkommere endnu var i live. I september 1408 blev Thorstein Olafsson gift med Sigrid Björnsdóttir i kirken.
Engene stod under vand
Hun har ved hjælp af computer-simuleringer undersøgt konsekvenserne af de voksende ismasser langs kysten. Ifølge hendes beregninger pressede den tonstunge havis helt bogstaveligt Grønlands kystområder ned under havoverfladen.
Borreggines forskning viser, at de frodige kystområder, der havde brødfødt nordboerne på Grønland, kom til at ligge under fem meter havvand. Uden mulighed for at dyrke jorden eller lade deres husdyr græsse sultede nordboerne og måtte forlade Grønland.