Den norske arkæolog Haakon Shetelig blev dybt skuffet i både 1906 og 1912, da han gennemførte store udgravninger af Salhushaug-gravhøjen i Vestnorge. Han fandt nemlig ikke andet end 15 træspader og nogle pilespidser.
Nu viser det sig, at han simpelthen ikke gravede dybt nok.
I juni 2022 kastede arkæologerne sig over gravhøjen igen, men denne gang med georadar. De fandt konturerne af et vikingeskib, der var 20 meter langt og mindede om Oseberg-skibet, det største og mest velbevarede vikingeskib i verden.
Indtil nu har arkæologerne holdt deres arbejde hemmeligt for at have tid til at færdiggøre deres undersøgelser:
“Vi har arbejdet på det her i et år, så vi er ret sikre på vores fund”, fortæller Håkon Reiersen, arkæolog ved det Arkæologiske Museum ved Stavanger Universitet og leder af udgravningen.
Arkæologerne mener, at det nyfundne vikingeskib har meget tilfældes med Storhaug-skibet, som er afbilledet her.
Georadar har gjort det igen
Det nye fund er gjort med georadar – en teknologi, der benytter radiobølger til at skabe et billede af, hvad der ligger under jordens overflade.
Radaren har været brugt i arkæologien siden 1970'erne, men har især indenfor de seneste år ført til mange store fund. Ikke mindst i Norge, hvor landets første nye vikingeskib i mere end 100 år blev fundet med georadar i 2018 ved området Gjellestad.
Det nyfundne Salhushaug-skib ligner andre vikingeskibe fra Norge.
“Georadar-signalerne viser tydeligt formen af et 20 meter langt skib. Det er ganske bredt og minder om Oseberg-skibet”, fortæller Reiersen.
Vha. georadar og udgravninger har arkæologerne indtil videre fundet tre vikingeskibe i Karmøy i det vestlige Norge. Det var også fra Karmøy, at vikingekongen Harald Hårfager regerede og samlede Norge omkring år 900.
Skibet blev fundet i Karmøy, og det er ikke mindre end det tredje vikingeskib fundet i området. Tidligere har arkæologerne fundet Storhaug-skibet dateret til 770 – og brugt som begravelsesskib 10 år senere, samt Grønhaug-skibet dateret til 780 – og begravet 15 år senere.
Det har ikke været muligt at datere det nye skib endnu, men arkæologerne forventer, at dette skib også er fra slutningen af 700-tallet.
Skibet har desuden en forbindelse til Storhaug-skibet, da der ved begge er fundet en stor cirkulær sten, som arkæologerne mener vikingerne brugte til ofringer.
Karmøy var skibsbegravelsernes epicenter
De tre vikingeskibgrave i Karmøy viser, ifølge Reiersen, at det var her, de første vikingekonger boede. Begravelsespladserne for de mere kendte vikingeskibe Oseberg og Gokstad er dateret til til nogle år senere, henholdsvis 834 og ca. 900.
“Der er ingen samling af skibsbegravelser så stor som denne”, fortæller Reiersen.
Stavanger-arkæologen mener også – med tre skibsbegravelser tæt op af hinanden, gennemført så tidligt i vikingetiden – at det sandsynligvis var i Karmøy, at traditionen med skibsbegravelser begyndte. Herfra spredte den sig til resten Norge og derefter hele Skandinavien.
Nu planlægger arkæologerne at lave en bekræftende udgravning, som skal fastslå skibets stand og forhåbentlig dets alder.
Georadaren bliver kørt langsomt hen over jorden, som bliver undersøgt uden et eneste spadestik.