Mariana Muñoz-Rodriguez/Shutterstock.com/ public domain
Vikinger kamme

Pyntesyge vikinger importerede kamme langvejs fra

Vikingerne gik væsentligt mere op i deres udseende end den almene middelalderbonde – og til deres lange, smukke hår, var kun det bedste godt nok, viser et nyt internationalt studie.

Hedeby i nutidens nordtyskland var en mægtig handelsstad i Vikingetiden. Den lå tæt ved den danske grænse og dermed også det mægtige Frankerrige, som kontrollerede det meste af Centraleuropa og senere blev til Det Tysk-Romerske Kejserrige.

En enorm mængde af arkæologernes vigtigste vikingefund stammer derfor også fra Hedeby, hvor det har været muligt at få et imponerende indblik i vikingernes hverdag.

Noget af det Hedeby bl.a. har været med til at klarlægge, er, i hvor høj grad vikingerne gik op i deres udseende og hygiejne. I årenes løb er her fundet omkring 1250 kamme og dele af kamme fra vikingetiden.

Kammene er nu blevet grundigt undersøgt i et stort internationalt studie, og resultaterne viser, at kun det bedste var godt nok, når en viking skulle frisere håret. Kammene kom nemlig langvejs fra.

Lokale kronhjorte var ikke gode nok

Den første del af forskningen, gik ud på, at klarlægge hvad de mange kamme fundet i Hedeby var lavet af. Igennem biomolekylære undersøgelser viste det sig, at mellem 85-90 pct. var lavet af rensdyrgevir fra rensdyr som ikke findes i Danmark, men i de norske bjerge.

Der var også enkelte kamme, der var lavet af kronhjortegevir, som kan stamme fra Danmark, men vikingerne havde en stærk forkærlighed for rensdyr-kammene, selvom de skulle transporteres mere end 1.000 km fra Norge til Syddanmark.

Vikinger kamme

Tre kamme skabt af rensdyrgevir – alle fundet i Hedeby.

© Mariana Muñoz-Rodriguez

Norden havde tætte handelsforbindelser

Næste skridt var at klarlægge om kammene blev importeret eller lavet lokalt i Hedeby. Handelsbyen havde i forvejen en stor produktion af genstande lavet af kronhjortegevir, så det ville være oplagt at tro, at de blev produceret af danskerne selv.

Men det nye studie tyder på det modsatte. Bearbejning af gevirer førte til en del restprodukter, som vikingerne kasserede. Men undersøgelser af dynger af skrald fra vikingetidens Hedeby viser, at kun 0,5 pct. af skraldet stammer fra rensdyr. Det betyder, at kammene blev færdigproduceret i Norge og derefter importeret til Hedeby, hvor de sandsynligvis blev solgt til en ganske høj pris.

“Undersøgelserne i Hedeby er særligt interessant, da det fortæller os om forbindelserne mellem de bjergområder eller arktiske områder i Skandinavien og denne store by ved indgangen til det kontinentale Europa. Det peger på et tidsrum i det 9. århundrede, hvor disse nordlige forbindelser må have været særligt stærke”, skriver arkæolog Steven Ashby fra Yorks Universitet i undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet Antiquity.

Forskerne er særligt interesserede i vikingernes omfattende handelsnetværk på tværs af landegrænser, og holdets næste projekt vil være at lave biomolekylære analyser af genstande, der har bevægelset sig gennem bl.a. Grønland og Østersøen.