Når man rydder ud i et dødsbo, dukker der ofte gamle minder op. Men det er alligevel sjældent, at man finder vikingeskatte i kælderen. Det gjorde norske Grete Margot Sørum, da hun ryddede op i sine forældres hjem i Valdres, efter hendes mor gik bort sidste år.
Blandt gamle fotografier og antikviteter dukkede et gammelt bundt med 32 metalstykker op.
Sørum kunne godt huske, at faderen havde fundet dem i forbindelse med udgravningen af en brønd på grunden tilbage i 1980'erne.
“Han satte dem væk i et hjørne. Da de dukkede op igen, tænkte jeg, at det ikke var noget, jeg skulle køre til genbrug!”, fortæller kvinden.
Omkring Valdres, hvor metalstykkerne blev fundet, har der været jernminer siden ca. 200 f.Kr. Så det er sandsynligt, at der er tale om lokalt produceret jern.
Hun endte med at tage metalstykkerne med til det lokale museum, der gav dem videre til Innlandet kommunearkæolog. De kunne hurtigt konstatere, at det ikke bare var gammelt jernskrammel, men vikingejern, som de vurderede til at være omkring 1000 år gammelt.
Metal var effektivt betalingsmiddel
Metalstykkerne, der i vikingetiden har udgjort en stor værdi, fordi de kunne laves til redskaber, våben eller rustninger, er formentlig gravet ned i ufredstid for at beskytte værdierne mod at blive stjålet.
Metalstykkerne er helt ens, vejer 50 gram og har alle et hul i enden.
“Dette tyder på, at de har været bundet sammen i et bundt”, forklarer den kommunale arkæolog Mildri Een Eide. På den måde har det været nemt at bære de mange metalstykker i et bælte, så de fx kunne bruges som betalingsmiddel på det lokale marked.