Ny metode afslører skinds garvning
“Skind var datidens plastik. Skindprodukternes egenskaber og holdbarhed kunne være vidt forskellige, alt afhængig af hvilken dyreart man brugte, og hvordan skindet blev behandlet”, forklarer arkæologen Rolf Warming.
Han er leder for den arbejdsgruppe af eksperter fra Society for Combat Archaeology, Konservatorskolen, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet, som har udviklet en metode til at analysere fragtmenter af vikingetidens skjolde.
Metoden gør det muligt både at artsbestemme dyret og – som noget helt nyt – at se hvilken behandling skindet havde fået.
I et separat projekt kunne forskerne derefter fremstille en nøjagtig kopi af vikingetidens skjolde og teste styrken ved hjælp af skarpslebne våben.
Skjoldet kunne afvæbne fjenden
“Til vores store overraskelse kunne skjoldet sagtens modstå hugget fra en tohåndsøkse. Kun sjældent kom øksen til at sidde fast i skjoldet, da angrebet blev absorberet af skindbeklædningen. Resten af kraften fra angrebet blev afledt, når vi bevægede skjoldet”, forklarer Warming.
“Skjoldet klarede sig også godt imod pile, spyd, og sværdhug. Nogle af sværdhuggene sad fast i skjoldet og selvom de aldrig kom særligt dybt ned i skjoldet, var det utroligt svære at få ud. Fra de islandske sagaer ved vi, at vikingen derefter roterede sit skjold og afvæbnede fjenden.”