Estiske arkæologer udgravede i 2014 hele 41 døde krigere på øen Saaremaa. Deres våben og skibe tydede på, at krigerne var vikinger – en sensationel og omstridt påstand.
Indtil da havde historikere kaldt overfaldet på Lindisfarne i England for det første vikingetogt. Og det fandt sted i år 793. Esterne kunne konstatere, at de 41 døde krigere på Saaremaa var faldet i kamp omkring år 750.
Saaremaa ligger ud for Estlands kyst. Fra øen er der 250 kilometers sejlads til Stockholm.
Læs også:
DNA-analyser afslører vikingernes hjemstavn
Nu slår dansk forskning fra Københavns Universitet fast, at krigerne på Saaremaa med sikkerhed var vikinger.
“Analyser af DNA og strontium-indholdet i deres knogler viser, at krigerne voksede op i Mälardalen – nær nutidens Stockholm,” fortæller assisterende professor Ashot Margaryan fra Københavns Universitet.
Universitets analyser afslørede også, at fire svenske brødre var blandt de faldne – sammen med en femte slægtning, måske deres nevø.
De svenske vikingerne, som er fundet på Saaremaa, led en grusom død omkring år 750.
Klanmedlemmer drog ud sammen
Af de resterende 36 krigere på Saaremaa er 34 nu blev undersøgt, og deres DNA afslører, at de faldne vikinger formentlig kendte hinanden godt.
“De fleste kom fra samme del af Mälardalen og tilhørte sandsynligvis den samme familie eller klan. Kun nogle få bar gener, der tyder på, at de stammede fra nutidens Finland”, forklarer professor Margaryan.
Under kampen på Saaremaa blev en af vikingerne ramt i ansigtet. Slaget brækkede kæbebenet og knuste adskillige tænder, så kun tandrødderne sad tilbage i kæben.
Togtet var ikke en fredelig handelsrejse
Vikingernes knogleskader afslører, at de døde i kamp, og der er fundet flere sværd end krigere i fællesgraven på Saaremaa – begge sikre tegn på, at vikingerne var draget ud for at plyndre. Et eller andet gik galt på øen ud for Estland, vikingerne led en grusom død og blev kastet i en massegrav.
