Vikingerne var benhårde realister: Livet er en kamp, som kun de stærkeste kan vinde, og derfor drejede selv deres fritidsfornøjelser sig om krigens kunst.
Spillet hnefatafl var et af vikingernes yndlingstidsfordriv og konstrueret til at ligne et rigtigt slag.
En lille gruppe omringede krigere skal forsvare deres høvding mod en talstærk gruppe angribere. På vikingernes tid symboliserede kongebrikken – hnefi – en vikingehøvding, og hans rolle var helt anderledes end de senere europæiske kongers:
De risikerede nødig deres liv i en krig, mens hnefien skulle deltage i kampene – ellers var han ikke sin position værdig.
Spillet var kendt i Norden allerede i jernalderen, men i vikingetiden vandt det stor udbredelse – fra Irland til Ukraine. De fleste fund af spillebrikker er dog gjort udgravet på vikingebopladser i Østersø-området. Brikkerne er ofte kunstfærdigt skåret i træ, ben, rav eller fedtsten.
Arkæologer har fundet hnefatafl-brikker i graven hos drengebørn helt ned til 8-10-årsalderen. Det viser, at spillet blev anset for en vigtig del af opdragelsen til kriger. Beskrivelser i de islandske sagaer tyder på, at det var et spil for de bedre stillede i samfundet.
Svensk botaniker fandt hnefatafl i Lapland
Vikingespillet havde været glemt i næsten 700 år, da botanikeren Carl von Linné så nogle samer i ødemarken tage et brætspil frem.
Efter vikingetiden gik hnefatafl i glemmebogen – indtil en ung svensker gjorde en uventet opdagelse i 1732. Den 25-årige botaniker Carl von Linné var på hesteryg draget ind i Lapland.
I dette næsten ukendte område håbede den senere verdensberømte forsker at finde nye dyre- og plantearter, men Linné studerede også menneskene.
Bl.a. så han samerne spille et brætspil, de kaldte tablut, men som nøje svarede til dét, sagaerne omtalte som hnefatafl. Linné beskrev spillet i detaljer i sin rejsedagbog: “Det centrale felt på tablut-brættet kaldes konakis eller tronen. Her kan kun den svenske konge stå”.
I tablut hedder de lyse forsvarsbrikker med kongen i midten “svenskere”, mens de mørke angribere rundtom er “moskovitter”, hvilket formentlig afspejlede samernes opfattelse af deres russiske naboer som overfaldsmænd.
Linnés afhandling om Lapland indeholdt spillereglerne til tablut – og nu kunne verden igen begynde at spille hnefatafl. Med svenske udvandrere nåede spillet til USA, hvor det under borgerkrigen (1861-65) blev solgt i en moderniseret version – “kampen for Unionen”.
Kongebrikken var erstattet med en “oprørsleder”, der skulle forsøge at undslippe præsident Lincolns unionssoldater.
Vil du træne dine egne krigsevner? Download vikingernes spil her!
Carl von Linné drog på en lang opdagelsesrejse til samernes land i sommeren 1732.
Snapshot fra vikingetiden
I Ockelbo 200 km nord for Stockholm findes vikingernes egen fremstilling af et hnefatafl-spil, mejslet ind i en runesten. På stenen står, at den blev rejst af vikingen Bläsa til minde for hans søn Svarthövde, og at Fridälv var hans mor.
Runestenen blev i 1200-tallet brugt i et kirkebyggeri og først opdaget i 1795. Siden fungerede den som trappesten ved en bondegård, før den kom tilbage til Ockelbo Kirke. Uheldigvis brændte kirken i 1904, og stenen splintrede. Vha. skitser af den originale sten var det muligt at lave en kopi.
Ockelbo-stenen med hnefatafl-spillerne blev fundet i 1795.
De kristne stjal spillet!
Tilhængere af den nye religion, kristendommen, lavede i 900-tallets England det hedenske vikingespil om til alea evangelii – evangeliespillet. To lærde mænd ved kong Æthelstans hof opfandt spillet og beskrev reglerne i et 117 sider langt manuskript.
Brættet havde 17 x 17 felter, og hvert hjørne repræsenterede et af de fire evangelier. 48 onde angribere skulle forbi 24 forsvars-brikker for at få ram på fire evangeliske brikker. Det krævede ingen latinkundskaber at genkende spillet som en afart af hnefatafl.
Skaktafl når til Skandinavien
Vikingerne kaldte selv deres spil for tafl – efter det latinske ord tabula (bord). Låneordet føjede de til det nordiske hnefi (konge) for at skelne det fra andre brætspil som fx kvatrutafl (back-
gammon), som korstogsridderne tog med sig tilbage til Vest-europa.
Men i begyndelsen af 1200-tallet vandt et nyt spil frem i Norden – skak, hvor begge spillere havde lige vilkår. Dette spil kaldte skandinaverne naturligvis for skaktafl.
Norske skakbrikker fra 1100-tallet. Figurerne ligner vikinger.