Utroligt velbevaret vikingesværd fundet i Norge

Højt til fjelds har en gruppe jægere gjort et overraskende fund i amtet Oppland i Norge: et vikingesværd. Sværdet er i overraskende god stand efter at have ligget ca. 1.000 år i den barske natur.

En meget velbevaret vikingesværd er blevet fundet på jorden i Oppland.

© Espen Finstad, Secrets of the Ice/Oppland Fylkeskommune

En flok rensdyrjægere fik sig noget af en overraskelse, da de var på jagt ca. tre timers gang fra den nærmeste vej.

Her fandt de et vikingesværd af jern – hele 1.640 meter over havets overflade.

Video

Sværdet vurderes til at stamme fra mellem år 850 til 950, og foruden at være meget velbevaret, så er det også usædvanligt, at det er fundet så højt til fjelds.

Området undersøgt med metaldetektor

Jægerne tog kontakt til en lokal arkæolog, som kontaktede arkæolog i Oppland amt, Espen Finstad.

Jægerne havde ikke taget en GPS-position af findestedet, men med hjælp fra billeder af landskabet kunne de hurtigt lokalisere det igen.

Arkæologer undersøgte området i en radius på 50 meter fra sværdet med metaldetektorer, men de fandt ikke andet end det velbevarede sværd.

Bevaret på grund af kulden

Sværdets findested er dækket af sne og is det meste af året, så sværdet har været godt beskyttet, selvom det har ligget på jorden og ikke har været gravet ned.

Den imponerende stand skyldes sandsynligvis en kombination af jernets kvalitet, den høje højde og de kolde temperaturer.

Arkæolog Espen Finstad siger til NRK, at det er sandsynligt, at sværdets ejermand er død på isen. Og tilføjer, at hvis bare ejermanden var gået et par hundrede meter længere mod øst, så var kroppen nok blevet liggende i isen og blevet bevaret for eftertiden – ligesom mumien Ötzi, der blev fundet ved den italienske-østrigske grænse.

Sværdet har formegentlig haft et greb af entenben, træ eller læder, men det er ikke længere bevaret.