Det vakte international opsigt, da to amatørarkæologer fandt en enorm guldskat ved Vindelev nær Jelling i den sydlige Danmark, for omkring to år siden. Nu overrasker fundet igen.
Danske skriftforskere har opdaget verdens ældste indskrift med navnet “Odin” på en af guldbrakteaterne – de små, runde guldplader, der blev brugt som en form for medaljoner.
Den mægtige gud indenfor den nordiske mytologi indgår i sætningen ”Han er Odins mand” og henviser til brakteatens portræt af en ukendt konge eller stormand, som måske blev kaldt “Jaga” eller “Jagaz”.
Indskriften er tydet af forskerne Krister Vasshus og Lisbeth Imer fra Nationalmuseet i København.
Det betyder, at de nordiske guder allerede blev tilbedt i begyndelsen af 400-tallet – 150 år tidligere end hidtil påvist.
Fundet revurdere ikke bare synet på de dyrkelsen af de nordiske guder, men kan også være nøglen til at tyde mange flere rune-indskrifter.
Kan ikke få armene ned
Den tidligste henvisning til Odin kendes fra den romerske historiker Tacitus, der i sit værk “Germania” fra 98 e.Kr. skriver, at de germanske folks hovedgud kan sammenlignes med den romerske gud Merkur. Historikerne mener, at denne gud var Odin.
Men det danske fund er “første gang i verdenshistorien, at Odins navn er nævnt”, fortæller runelog og skriftforsker på Nationalmuseet Lisbeth Imer, der sammen med sprogforsker Krister Vasshus har gjort opdagelsen.
“Vi har fundet beviset sort på hvidt, og det er en kæmpe opdagelse. Jeg kan ikke få armene ned i ren ekstase. Denne type indskrift er yderst sjælden, vi finder måske en hvert 50. år, og denne gang har det vist sig at være verdenshistorie,” siger Vasshus.
Hidtil har den ældste indskrift med navnet Odin været fra et dragtspænde fra sidste halvdel af 500-tallet fra Nordendorf i det sydlige Tyskland. I Danmark stammer den hidtil ældste indskrift fra en amulet af et stykke menneskekranium fra begyndelsen af 700-tallet.
Tydning kan føre til flere nybrud
At forskerne overhovedet var i stand til at tyde runerne på brakteaten er i sig selv et mindre mirakel. Teksten er lille, slidt og næsten fuldkommen væk nogle steder. Desuden er den skrevet uden mellemrum mellem ordene og fyldt med ord, runologerne ikke har set tidligere.
“Runeindskriften har været den sværeste at tolke i mine 20 år som runolog på Nationalmuseet, men opdagelsen er også helt fantastisk”, fortæller Lisbeth Imer.
Der er fundet mere end 200 brakteater med indskrifter i Nordeuropa, og den nye tydning har allerede ført til, at flere andre genstande er blevet tydet.
I guldskatten fandtes der fx en anden brakteat, der viste sig at have samme indskrift som den nyligt tydede. Den var bare dårligere udført og med fejl i teksten; Odin var fx stavet forkert.
Det viste sig, at Nationalmuseet havde en identisk “tvilling” til den dårligt udførte brakteat i museets samling, som var blevet fundet i Odense i 1852. Forskerne kunne se, at tvillingen var lavet med samme matrice (stempel), og efter 170 år er det nu blevet muligt at læse hele skriften.
Opdagelserne viser, at det må have været en interessant og hellig tekst, som er blevet kopieret flittigt. Danske konger har muligvis anvendt teksten til at lade sig opfylde af Odins kraft og magiske evner.
Guldskatten fra Vindelev kan ses på Nationalmuseet i København.