Et hold arkæologer fra Universitetsmuseet i Bergen har gjort et opsigtsvækkende fund i byen Ose i det sydlige Norge.
I forbindelse med opførelsen af et nyt boligbyggeri faldt forskerne nemlig over resterne af et såkaldt gudehov (et tempel), der enten stammer fra yngre jernalder eller den tidlige vikingetid.
Bygningen var opført i træ – i dag er stolpehullerne de eneste vidner om den. Ud fra hullerne kan arkæologerne se, at templet har været omtrent 14 m langt og 7 m bredt.
I midten af bygningen fandt de fire yderligere stolpehuller, der har båret en form for tårn. Udformningen af bygningen minder om lignende gudehov fra den yngre jernalder, som arkæologer har fundet ved Uppåkra i Skåne (Sverige) og Tissø på Sjælland.
Traditionen med at opføre store templer i Norden begyndte i 500-tallet e.Kr. Tidligere var tilbedelsen af guderne ofte foregået udendørs, men nu rykkede de religiøse handlinger og ofringerne ind i gudehovene.
Tempel i træ genopstår i digital form
Forskerne fra Bergen har fremstillet en 3-d-model af, hvordan templet kan have set ud i vikingetiden.
Stolper bar taget
Takket være fund af stolpehuller ved arkæologerne, hvordan templets grundplan har set ud: I alt 16 stolper bar bygningens tag – seks stykker på hver af husets langsider samt to i hver gavl.
Inspiration fra kristendommen
Inde i midten af templet har arkæologerne fundet fire stolpehuller, der kan have båret et tårn. Inspirationen hertil kan vikingerne have hentet fra sydens kristne kirker.
En magtfuld familie stod bag
Forskerne gætter på, at templet blev opført af en velhavende familie – både for at vise guderne respekt og for at understrege familiens høje sociale status.
Samfundets top opførte huse til guderne
Templet er efter al sandsynlighed blevet opført af en rig familie, forklarer den danske arkæolog Søren Diinhoff, som arbejder på Universitetsmuseet i Bergen.
“I takt med at samfundet op igennem jernalderen blev mere klasseopdelt, overtog de ledende familier kontrollen med den religiøse kultpraksis”, fortæller han til online-mediet Live Science.
I forbindelse med udgravningen har arkæologerne også fundet en række bålsteder rundt om bygningen.
Koblet med fund af dyreknogler vurderer forskerne, at bålene kan have været brugt til at forberede rituelle måltider på til guderne, der sandsynligvis har været repræsenteret ved træstatuer inde i gudehovet.