Vikingerne og deres forfædre havde et hidtil overset og meget makabert dødsritual: De begravede rester af døde mennesker i deres huse.
Det mener den norske arkæolog Marianne Hem Eriksen fra Universitetet i Oslo.
Hun har i en ny rapport nærstuderet 40 tilfælde fra år 250 f.Kr. til ca. 1050 e.Kr., hvor kranier og børnelig er blevet fundet under gulve, døråbninger, på gårdspladser eller i husbrønde.
I Aalborg har arkæologer fundet dele af et kranie mellem to gulvlag i et hus fra ca. 250 f.Kr. Kraniet tilhører muligvis en kvinde, som blev hugget ned med økse eller sværd.
Tre eksempler på knoglefund
Aalborg: Knust kranie fundet mellem to gulvlag i hus fra
ca. 250 f.Kr.Aarhus: Sønderhugget kranie fundet i husbrønd fra 900-tallet.
Ribe: Kraniedel med runer skåret ind i knoglen fundet i
affaldsdynge fra 700-tallet.
Begravet med fuldt overlæg
Hidtil har arkæologer typisk ment, at knoglerne var endt under husene ved en fejl, men Eriksen mener, at knoglerne blev begravet under husene med fuldt overlæg.
“Det mest interessante ved fundene er, at man anså den døde krop for en magisk genstand mere end som et socialt individ, og at man ønskede at have dele af de døde tæt på i husets dagligliv”, forklarer hun til HISTORIE.
Spor efter brutal vold
Ifølge arkæologen kan den gådefulde tradition skyldes, at man ville bevare essensen af den døde, eller at man ønskede at ødelægge en afdød fjendes personlighed.
Flere af kranierne har nemlig spor af brutal vold, som taler for, at der kan være tale om en modstander.