Bygkorn fundet i et langhus på Island stammer fra år 800, viser kulstof- 14-analyser. Opdagelsen flytter vikingernes ankomst til vulkanøen godt 70 år bagud.
Hidtil har historikerne sat deres lid til den såkaldte Landnamsbogs fra 1100-tallet. Her står der, at en viking ved navn Ingólfur Arnarson var den første kolonist.
Han ankom til området omkring nutidens Reykjavik i 874 og byggede et hus, som arkæologer har fundet resterne af.
Men Arnarson var ikke den første viking, der slog sig ned på Island, har mange eksperter længe hævdet – og nye udgravninger på østkysten bekræfter deres teori.
Det største af langhusene er 40 meter langt og her har arkæologerne fundet mønter fra Mellemøsten.
Sommerlejr førte til kolonisering
På kysten øst for den store Vatnajökull Nationalpark har arkæologer fundet spor at vikinger, der boede på øen længe før Arnarson nåede frem.
Siden 2015 har forskerne været i gang med at udgrave to langhuse, hvoraf det største og ældste rummede byg, som viste sig at stamme fra år 800.
“Vi ved nu, at den vestligste del af huset var en smedje,” fortæller udgravningens leder Bjarni Einarsson.
Da arkæologerne ikke har fundet redskaber, som vikingetidens kvinder anvendte, mener Einarsson, at huset kun var beboet under sommerens jagtsæson.
Her fangede vikingerne hvaler, sæler og fugle langs Islands kyst. Men jagt-ekspeditionerne indledte koloniseringen, mener han:
“Først var der sæsonbetingede lejre, og derpå fulgte den egentlige kolonisering af Island.”