Børn blev kun taget som trælle, hvis de var gamle nok til at arbejde.

Vikinger solgte slaver i Middelhavet

Konstantinopel, Bagdad og Cordoba - vikingerne solgte slaver til dem alle. Stormagterne hele vejen rundt om Middelhavet hungrede efter slaver fra Europa, og dem kunne Nordens vikinger levere.

Vikinger gik på menneskerov

Når vikingernes langskibe blev skubbet fri af stranden og forlod endnu en brændende by, havde vikingerne ikke kun guldsmykker og sølvmønter med ombord. I bunden af skibet sad også levende plyndringsgods: skælvende krigsfanger.

Så snart fangerne var kommet om bord og fik kæder om halsen, blev de forvandlet fra fjender til slaver, som vikingerne kunne afsætte med stor fortjeneste. Britiske soldater, irske munke, franske kvinder og slaviske bønder blev sejlet direkte til nærmeste markedsplads og solgt til højestbydende.

Vikinger solgte slaver til muslimer

Især kaliffens muslimske rige, Særkland, som vikingerne kaldte det, var en vigtig kunde. I takt med at muslimernes ekspansion gik i stå, ophørte de krige mod hedningene, som før havde skaffet muslimerne slaver.

Løsningen på muslimernes problem blev øget slavehandel med Nordens vikinger. Sølvmønter fra muslimske lande og Det Byzantinske Rige i Skandinavien vidner om en livlig samhandel mellem vikinger og stormagterne rundt om Middelhavet.

Læs hele artiklen fra Historie nr. 11/2014 om vikingernes slavetogter og det slidsomme liv som træl i vikingtiden.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også